Rødding Højskole og Rødding Frimenighed vil gerne have mulighed for at udvide og ændre deres bygningsmasse.

Det kræver en ny lokalplan, der gør det lovligt, og lokalplan 348, »Offentlige formål ved Rødding Højskole og Rødding Frimenighed«, er godt på vej. 

Der blev i hvert fald nikket ja i økonomiudvalget, da udkastet til den nye lokalplan blev drøftet, og efterfølgende skal lokalplanen - og kommuneplantillæg 36 - efter behandling i byrådet ud i høring i otte uger.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

- Området er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø med høje kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier både på et lokalt og nationalt niveau. Lokalplanen skal sikre disse værdier og samtidig skabe rammerne for højskolen og frimenighedens fremtidige udvikling. Lokalplanen udlægger byggefelter til fremtidige bebyggelser, friholder vigtige visuelle kig gennem området, fastsætter bestemmelser for bevaringsværdige bygninger og opstiller yderligere bestemmelser, der er med til at sikre oplevelsen af et harmonisk kulturmiljø, lyder det fra forvaltningen.

Rødding Frimenighed har i en årrække arbejdet med planer om et nyt menighedshus, som de ønskede placeret i skel mellem Rødding Højskole og Rødding Frimenighedskirke. Efterfølgende blev det bekendt, at Rødding Højskole også gik med byggeplaner, og derfor igangsatte økonomiudvalget en lokalplan for hele området for på den måde at kunne vurdere eksisterende og kommende bebyggelser ud fra et større helhedsperspektiv.

Vejen Kommune har gennemført en analyse af fremtidige byggemuligheder for hele det samlede område, og det er den faglige vurdering, at området mellem frimenighedskirken og højskolen skal friholdes for byggeri. Denne vurdering er mere kategorisk end en tidligere vurdering, hvor Frimenighedens ønske blev vurderet som en enkeltsag. I lokalplanen sikres byggemuligheder for både frimenigheden og højskolen gennem konkrete byggefelter, der fastholder det harmoniske kulturmiljø.

Højskolen og frimenighedskirken ligger i en grøn kile mellem byen og landskabet, og det samlede anlæg danner en vigtig overgang mellem Rødding by og det åbne land samtidig med at være et stærkt visuelt motiv set fra byen og den vestlige ankomst til Rødding. Motivet styrkes i høj grad af de store tilstødende grønne og åbne arealer omkring højskolehaven og kirkegården. Der er i lokalplanen udlagt byggefelter, der skal sikre ovenstående, således, at der fortrinsvist bygges på nordsiden af eksisterende bebyggelse, og at de grønne friarealer mellem bebyggelserne friholdes.

Strukturen i frimenighedens bygninger er tydelig: Kirken har hovedfokus og står visuelt fritlagt fra højskolen med træer og beplantning i mellemrummet. Præsteboligen og servicebygninger placerer sig samlet mod øst, og hierarkiet er stærkt i et samlet harmonisk udtryk. Frimenighedens byggefelter er derfor placeret mod nordøst, så fremtidig bebyggelse ikke forstyrrer kigget til højskolen, kirken og præsteboligen fra syd, og frimenighedskirken fortsat vil stå frem med sin fritlagte placering.

Det er administrationens vurdering, at disse byggefelter giver rig mulighed for at bygge et moderne menighedshus tæt på kirken uden at forstyrre de etablerede strukturer, visuelle kig og grønne kiler. Rødding Frimenighed ønsker dog fortsat, at der placeres et byggefelt mellem højskolen og kirken, så denne mulighed ikke udgår. Rødding Højskole ønsker ikke et byggefelt på det pågældende sted.

Lokalplanen sætter desuden bestemmelser for byggeriets ydre fremtræden, så det sikres, at ny bebyggelse indpasser sig kulturmiljøets øvrige bygninger.

Mange af områdets bygninger har en høj arkitektonisk og kulturhistorisk værdi og vil med lokalplanen blive udpeget som bevaringsværdige. For de bevaringsværdige bygninger vil der, for at sikre bevaringsværdierne, være særskilte bevarende bestemmelser for bygningernes ydre fremtræden, ligesom der vil være forbud mod nedrivning.

I lokalplanafgrænsningen medtages desuden Rødding Vestergade 18 som et særskilt delområde, fordi denne bygning vurderes at tilhøre kulturmiljøet og spille en særlig rolle i den overordnede bygningsstruktur.

En del af lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Højskolen ønsker at udnytte dette område til undervisning i jord- og havebrug og har i den forbindelse brug for en undervisningspavillon og et væksthus. Der er i lokalplanen derfor arbejdet med at sikre de landskabelige værdier blandt andet ved at friholde areal, så der fortsat vil være det lange landskabskig, der går fra højskolen og ud til det åbne land mod vest. Derudover er der fastsat bestemmelser, der begrænser bygningshøjder og stiller krav til materialer og farver, så ny bebyggelse tilpasses landskabet bedst muligt.

(Illustration fra lokalplanen: Vejen Kommune)