- Detaljer
- Leif Christensen
Det er nu to døgn, siden den 86-årige demente mand forlod plejehjemmet Åparken i Holsted.
Siden er der blevet ledt efter ham i et stort område, men uden held.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Han er desværre stadig ikke fundet, fortæller politiets vagtchef til migogvejen i aften.
I løbet af dagen har frivillige ledt, og ud over politiets hunde har der også været hjælp fra Beredskabsstyrelsen, men det er ikke lykkedes at finde den 86-årige mand.
- I dag fik vi ellers en melding om, at manden med sikkerhed var set i Vejen, men det var desværre ikke ham, lyder det videre.
Politiet opfordrer stadig til at holde øje med skure og garager og måske biler. Yderligere kan det være, at nogle har noget videoovervågning, der kan fortælle noget om, hvor den 86-årige er gået hen. Han forlod fredag klokken 19.30 plejehjemmet og gik i ukendt retning.
(Foto: migogvejen©)
