Følg migogvejen på Facebook  

Etableringen af Holsted Solarpark kan smitte af på kommende projekter i Holsted-området.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

- I forbindelse med Holsted Solarpark og andre kommende energianlæg skal der indbetales til en grøn pulje i kommunen. Det bliver så en pulje, som man kan søge penge fra til projekter og arrangementer, og det bliver sådan, at projekter inden for fem kilometer fra selve anlægget har første prioritet. Projekter inden for 10 km har anden prioritet, og først derefter kan midlerne deles ud til andre områder i kommunen, forklarede formanden, Jan Møller Pedersen, i aftes på årsmødet i Holsted Lokalråd.

- Vi ved ikke helt endnu, hvornår midlerne er der, men man kan jo godt begynde at overveje ideer til anvendelse af midlerne, lød det videre i formandens beretning.

Netop de penge blev drøftet på mødet, og ifølge Jan Møller Pedersen er tale om 4-5 millioner kroner.

- Vi skal i gang med at udtænke gode anlæg og aktiviteter, vi kan anvende disse penge til, fortæller formanden.

Lars Bay, Frederik Klausen og Jan Møller Pedersen blev genvalgt til bestyrelsen. Anna Schultz havde ønsket at stoppe i bestyrelsen, og i hendes sted blev Kristina Janken valgt.

Anna Schultz og Minna Beier blev valgt som suppleanter.

Årsmødet blev holdt på Babcock & Wilcox (B & W), der er en af kommunens største virksomheder med flere end 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen har plads på Energivej i Holsted.

(Foto: Holsted Lokalråd)