Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har i dag haft deres ATK-biler placeret ved skolerne i både Bække og Holsted i forbindelse med skolestarten for at være med til at sikre skolebørnene en god start på skoleåret.

Der blev da heller ikke blitzet så meget, men ordensmagten melder trods alt om både bøder og klip.

I Nørregade i Bække blev 737 køretøjer målt:

»De fleste bilister kørte pænt og tak for det«, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kun fire blev blitzet for at køre for hurtigt, men den ene nåede op på 71 km/t, og det koster så også et klip i kørekortet...

Ved Højmarksskolen i Holsted blev den hurtigste målt til 77 km/t, men det skete i et område, hvor der må køres 60, så vedkommende og ni andre bilister kan »nøjes« med en bøde.

(Foto: LLN Press og Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

atkholstedskolestart