Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

Morten Bartelsen - dj

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

For tredje år i træk har ulveparret i Klelund Plantage i Hovborgreviret haft succes med forplantningen.

- Det viser flere optagelser fra vildtkameraer i området. På de seneste optagelser fra 22. juni løber otte hvalpe afsted sammen, indtil de bliver hentet af en voksen ulv, skriver Miljøstyrelsen.

Hvalpene er formentlig født først i maj og er dermed nu knap to måneder gamle.

- Ulveparret i Hovborgreviret fik mindst fire hvalpe i 2021 og mindst seks i 2022, og en tidligere hvalp af parret opholder sig endnu i reviret sammen med forældrene. Optagelser viser, at den unge voksne hun også er diegivende, og det indikerer, at der muligvis er to hunulve om de otte hvalpe i Hovborgreviret.

Frem til og med 1. oktober er det område i Klelund Plantage, hvor hvalpene færdes, midlertidigt lukket for offentligheden for at sikre ulvene ro.

(Foto: Klelund Dyrehave)

 

Se video af ulveungerne:

https://vimeo.com/839886628/3b45db5dd7?share=copy