(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi skal helst have samlet en million kroner ind, konstaterede Hans Meldgaard fra Dagrofa.
Det er penge, der skal bruges til en renovering af den nye købmandsbutik, der skal indrettes i den lukkede brugs. Der skal bl.a. nye kølere og frysere til.
Der har været tale om etablering af en ny butik på trekanten ved indkørslen til byen, men det gør ikke mulighederne for en butik bedre, så købmanden skal etableres i den nu lukkede brugs.
Nu skal der arbejdes på at sælge anparter for millionen, men det kan måske gøre det med 700.000 kroner, men så er der ting, der ikke kan stå klar ved åbningen.
- I kan nu udfylde skemaerne her og aflevere dem med det samme eller tage dem med hjem og aflevere dem senere, lød det fra Thomas Keller Carstensen fra arbejdsgruppen for etableringen af en købmandsbutik i Hovborg.
Han glæder sig over aftenens forløb. Allerede ved starten var han stolt over at se næsten 250 deltagere.
Der blev ikke talt anparter op efter mødet, men meldingen er klar:
- Der er virkelig stor interesse for at støtte det, og der er allerede afleveret mange tilkendegivelser, sagde Thomas Keller Carstensen til migogvejen efter mødet.
Anparterne sælges for 2500 kroner stykket, og for at nå millionen skal der sælges 400 anparter.
- Vi har afsat en måned til det, så vi gør det hele op 24. maj, konstaterede Thomas Keller Carstensen.
Derefter skal det afgøres, hvad der skal ske - om Hovborg igen skal have en dagligvarebutik, men i form af en købmand, eller det er slut med dagligvarehandel i byen.
(Foto af Thomas Keller Carstensen: migogvejen©)
migogvejen har skrevet to andre artikler om borgermødet:
https://migogvejen.dk/holsted/8573-dyrt-og-besvaerligt
https://migogvejen.dk/holsted/8572-matte-finde-flere-stole