Følg migogvejen på Facebook  

To af 17 betydningsfulde haver i landet findes her i kommunen.

I går var der hæder til haverne omkring Museet Sønderskov ved Brørup, og om to uger er der diplomoverrækkelse ved Baldersbæk ved Hovborg.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, der har kåret 17 »betydningsfulde haver«.

Herunder er »Baldersbæk Have og Lystanlæg« ved Hovborg.

Om anlægget lyder det fra landsforeningen:

»Offentlig adgang til lystanlægget og haven med »Den lumske dreng«. Områder tæt på villaen og baghaven er private.

I slutningen af 1800-tallet erhvervede velhavende danskere jord på heden og opdyrkede plantager.

Baldersbæk blev erhvervet af grosserer Holger Petersen fra København. Holger Petersen var interesseret i at støtte opdyrkningen af den danske hede og anlagde Baldersbæk Plantage.

I 1910 opførtes villaen tegnet af arkitekterne Bernhard og Valdemar Ingemann i et meget smukt naturområde, hvor havearkitekt E. Erstad Jørgensen omformede landskabet til et lystanlæg med opstemmede søer, stier, hytter, statuer og springvand.

Bag ved Villa Baldersbæk anlagde han en mindre parterrehave i dens formelle og symmetriske havestil.

Billedhugger Anders Bundgaard udførte de mange statuer, og i samarbejde med Holger Petersen og E. Erstad Jørgensen blev det lille anlæg med springvandet »Den lumske dreng« skabt.

Holger Petersen holdt af at more sig selv og sine mange gæster, og når man går på trappen til skulpturen, sprøjter den vand på den gående.

Landskabet omkring Baldersbæk blev restaureret i 2010. En gruppe lokale folk med historiker Holger Grumme Nielsen i spidsen tog i et frivilligt samarbejde med ejeren initiativ til at retablere anlægget.

Udgifterne blev klaret ved hjælp af Foreningen til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove, der var blevet oprettet i Grindsted i januar 2011; foreningens mange fondsansøgninger gjorde det muligt at gennemføre restaurering af stedets bærende værdier.

Baldersbæk er et meget smukt sted og har stor betydning for lokalområdet som historisk og kulturelt vartegn.«

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen deltog i diplomoverrækkelsen på Sønderskov i går:

https://migogvejen.dk/brorup/7220-haeder-til-have