Følg migogvejen på Facebook  

Hvis du oplever, at der i nat er liv i Medius i Holsted, er der ikke tale om indbrud.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Holsted UGF, der har samlet 17 unge mennesker i alderen 8-12 år.

- Når vi kommer hen på natten, kan det da godt ske, at der bliver lidt ro, men ellers spilles der eller er andre aktiviteter, lyder det fra Michael Schwartz.

Han trækker i trådene ved det første LAN-party i klubben.

- Det har været undervejs et stykke tid, men hidtil er det blevet forhindret af coronaen, lyder det videre.

Nu er det i gang. Startsignalet lød klokken 15, og snart var alle klar til at spille fortrinsvis Fortnite eller CS Go.

Det fortsætter til klokken ni fredag, hvor det formentlig er nogle trætte »unger«, der skal hjem.

Der spilles på livet løs, men der er også sportsaktiviteter og aftensmad i form af pizza og boller til morgenmad, og så er der altså mulighed for at få en lille en på øjet.

 

(se mere under annoncen)

rodding bio

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Arrangementet er det første af slagsen, men det overvejes allerede nu at gentage successen allerede i påsken, men her skal der så spilles i to døgn.

Ved det første LAN-party var der plads til 20 deltagere, og der er 17 med.

De er fordelt i to lokaler, hvor der er plads til 10 i det lokale, der hver tirsdag eftermiddag og torsdag eftermiddag danner rammen om e-sporten. Her er der faktisk normalt fyldt op om torsdagen.

Lige nu i skrivende stund er der også gang i spillene, men mon ikke der kan blive lidt ro i nat - også til instruktørerne.

(Fotos: migogvejen©)

 

lan holsted 22 04lan holsted 22 02lan holsted 22 01

Michael Schwartz, Kristoffer Majland og Kenneth Kjær trækker i trådene ved LAN-partyet i Medius i Holsted. (Foto: migogvejen©)