Følg migogvejen på Facebook  

- Det er en god dag for Holsted, for vores åer og vandløb, for biodiversiteten og for naboerne her på Højmarksvej.

 

(læs videre under annoncen)

Bent Jørgensen - valgannonce

(tryk på annoncen og se mere) 

 

 

Sådan lød det fra formanden for Vejen Forsyning, Jørgen Lastein, ved den officielle indvielse i Holsted i eftermiddag.

Projektet er stort set færdigt, og der ligger allerede vand i søerne - regnvand.

- I Vejen Forsyning har vi et klart mål om at få mest mulig regnvand separeret væk fra vores kloakker, så vi minimerer overløb i vores rensningsanlæg, når der er kraftig regn, fastslog Jørgen Lastein.

- Når vi skal udføre arbejdet, vil vi gerne inddrage borgerne, firmaer og instutioner på et tidligt tidspunkt for at se, om der kan tænkes muligheder ind til gavn for sikkerheden på vejene og kigge på muligheder for at grave mindst muligt, men også have tanke på byforskønnelse og mere grønt ind i projekterne. Det kan være regnbede og udnyttelses af borgernes egne matrikler, hvor de kan holde regnvandet på egen grund, men også små søer som her i Holsted, hvor der plantes blomster til gavn for biodiversiteten, fortsatte Jørgen Lastein.

Højmarksvej er bygget op som en såkaldt makadam-vej.

- En makadamvej er opbygget med skærver og udført til at få vandet til at synke i vejen. Reelt kunne vi have lavet det om til en grusvej og brugt vejen som nedsivningsområde, da den indeholder så mange sten, men jeg tror, I foretrækker en asfaltvej, lød det til deltagerne i indvielsen.

Jørgen Lastein satte også tal på projektet:

- Selve projektet afvander regnvand fra et område på 17.500 kvadratcentimeter eller næsten to hektar, og vi leder 16.000 kubikmeter mindre regnvand til rensningsanlægget. Det bliver ledt ud til de små søer i stedet, forklarede formanden.

- Vi vil med projeket, som har kostet forsyningen 2,8 millioner kroner, fjerne ca. tre fjerdele af de overløb, som har været ved rensningsanlægget, så et rigtig godt projekt. Prisen er uden asfaltbelægningen, fortalte Jørgen Lastein.

- Kloakrørene, som fremover kun skal bruges til kloaknettet, er blevet strømpeforet og har derved en fornyet lang levetid. Det er også skidt nyt for rotterene - de kan ikke trænge ind i rørene fremover, noterede Jørgen Lastein.

(Fotos: migogvejen©)

 

jørgen lastein 21 01

Jørgen Lastein - formand for Vejen Forsyning