Følg migogvejen på Facebook  

Mange lagde vejen forbi, da der i eftermiddag var lejlighed til at markere flere nye tiltag i Holsted.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Vejen Gymnasium 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det gjaldt forlængelsen af cykelstien ved Højmarkskolen, den hævede flade, minigolfen og nedsivning af regnvandet.

Gennem længere tid har der været anlægsarbejder i gang på Højmarksvej, og arbejdet er nu ved at være afsluttet, og derfor inviterede kommunen til indvielse med kaffe og kagemand.

Der er anlagt en hævet flade og cykelsti for at trafiksikre adgangsvejene til skolen. Der er anlagt trug og nedsivningsbassiner til håndtering af regnvand, og i samarbejde med lokalrådet er der etableret et minigolfanlæg.

- Arbejdet giver mere sikkerhed for eleverne, både når de cykler, og når børnene skal læsses af eller skal stige ind i bilen, noterede formanden for kommunens tenik og miljøudvalg, Vagn Sørensen (V).

Formanden for Holsted Lokalråd, Frede Uhrskov, fortalte, at tanken om en minigolfbane startede i 2016. Der var en anden placering i spil i starten, men nu er den bygget ved Medius og skolen.

- Banen kan bruges frit uden betaling, og det må siges at være unikt, lød det fra Frede Uhrskov, der glædede sig over den støtte, der er kommet til projektet i form af lokale indsamlinger og forskellige donationer.

Der kan lånes køller, kugler og scorekort i Medius.

(Fotos: migogvejen©) 

holsted indvielse 21 01holsted indvielse 21 03minigolf holsted 21 08frede uhrskov 21 01