Fødevarer af alle slags var på banen, da årets kartoffelfestival startede i eftermiddag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Med Anne Hjernøe - kendt fra DR som ordstyrer og indlægsholder - blev der afviklet et erhvervs- og folkemøde i teltet i Hovborg.
40 tilhørere var på plads til arrangementet, hvor meldingen fra Anne Hjernøe var klar:
- Den nye forbruger vil gerne have den gode historie - vide, hvor tingene kommer fra.
Hvad det så skal være, er en helt anden sag. Skal der skæres ned i forbruget af kød til fordel for andre ting - bl.a. kartofler:
- Der skal være noget sjov og ballade på tallerkenen, for ellers kommer munden til at kede sig, påpegede Anne Hjernøe.
Hun gjorde det klart, at der skal bruges både surt, sødt, salt, bittert og umani, når maden laves hjemme i køkkenet.
Erhvervs- og folkemødet havde efterfølgende et panel, der diskuterede fremtidens landbrug og fødevareproduktion, og her i området er der meget jord, der egner sig godt til dyrkning af kartofler.
Kartoffelfestivalen fortsætter i Hovborg de næste dage og slutter med et stort arrangement lørdag.
(Fotos: migogvejen©)
Panelet bestod af Egon Fræhr, (V) borgmester i Vejen Kommune, Lars Visbech Sørensen, CEO Food & Bio Cluster Denmark, Henrik Lund, CEO Naturli´ Foods, Finn Klostermann, CEO Danish Crown Beef, Benny Jensen, indehaver og rådgiver, BJ-Agro og H.C. Gæmelke, landmand og formand for Jysk Landbrug.