Følg migogvejen på Facebook  

Et Holsted-projekt rettet mod de unge er tilgodeset af den nye centerbypulje med 50.000 kr.

 

(tryk på annoncen og se mere)

377 x 300 JK maskinrail 21 01 mindre

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Seneste skud på stammen af tilskudsmuligheder til lokale projekter er centerbypuljen, der kan søges af de fire store byer til projekter, fortæller byrådsmedlem Claus Kulmbach (V).

- Her i første omgang er der givet støtte på 50.000 til projektet »Samlingssted for unge« i Holsted. som lokalrådet har sat sig i spidsen for, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det overordnede formål er at skabe et sted for en gruppe unge i alderen 12-18 år, der ikke deltager i andre kulturelle aktiviteter, fortæller Mona Møller Christensen og Frede Uhrskov fra lokalrådet.

- Denne gruppe af unge er meget oversete i de øvrige tiltag i Vejen Kommune. De føler sig meget oversete og ønsker et lille frirum, hvor de kan samles. Dette frirum for op imod 20 unge vil vi skabe ved at opføre en pavillon ved et areal tæt ved Holsted Å, fortæller Mona Møller Christensen, der er tovholder på projektet.

Kommunen har ifølge pressemeddelelsen godkendt placeringen og opsættelse af hytten.

Der er planen, at hytten kan bruges af alle også de, der kommer forbi med en kano.

- De unge vil gerne tage ejerskab for, at alt omkring hytten er i orden og vil lave regler for benyttelse. Skulle der være for meget larm, opfordrer de unge til at henvende sig i stedet for at sige det til alle andre eller politiet.

En af de unge, Jonas, fortæller, at det allerbedste ved sådan en hytter er, at så har de et sted at være, uden de generer andre. Derfor vil de også passe på stedet.

- Der er rigtig godt, at vi nu får denne mulighed for både de unge og andre, påpeger Claus Kulmbach.

Kriterierne for støtte fra centerbypuljen lyder:

Nytteværdien for lokalområdet er tænkt ind (gerne flere målgrupper).
Nye udviklingselementer, innovative idéer og synergi til eksisterende forhold indgår.
Egenfinansiering (herunder frivilligt arbejde) indgår.
Man har forholdt sig til den efterfølgende drift.

Puljen er på 200.000 kr. hvert år.

(Foto: PR-foto)