»Ingen adgang - ynglende ulve skal have ro«.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan lyder det i øjeblikket i Klelund Plantage, hvor der er dokumenteret flere ulve - to hanner og en hun.
Der er dog fortsat intet, der tyder på, at der er ulvehvalpe.
»Ulvene observeres spredt i dyrehaven, men der er endnu ikke konstateret placering af ynglehi«, lyder meldingen til Vejen Kommune.
Registreringer, der er kommet på baggrund af opsatte vildtkameraer.
Når politikerne i udvalget for teknik og miljø mødes tirsdag, er der en orientering om status for ulvene i Klelund Plantage, hvor der i nogle områder er adgangsforbud for, at ulvene kan yngle.
29. april var alle skilte ifølge Klelund Plantage sat op, og forbuddet respekteres, og der registreres markant færre biler på p-pladsen end tidligere.
Adgangsforbuddet gælder i hvalpenes mest sårbare periode fra 26. april til 1. august.
Både ejere, forskere og kommune er politianmeldt i sagen om dyrehaven, hvor der er en bestand af krondyr og vildsvin.
(Arkivfoto: Alex Sand Frich)