I et par år har Tim Hyldal brygget øl i Hyldals Bryghus i Bække, så han har en del erfaring.
Han kom dog på noget af en udfordring, da han blev spurgt om produktion af kartoffeløl til kartoffelfestivalen i Hovborg.
(læs mere under annoncen)
(er du træt af langsomt internet, så tryk på annoncen)
- Jeg spurgte mig for blandt andre brygmestre, men der var ikke rigtig nogen hjælp at hente. Det lykkedes dog at finde frem til en brygmester i York i England, der kunne hjælpe, fortalte Tim Hyldal ved præsentationen af øllet på Hovborg Kro.
Den danske brygmester fik fat i 50 kilo kartofler, der skulle ende som øl.
Det blev dog en større proces at komme derfra, og til øllet kunne drikkes - kartoflerne skulle bl.a. skrælles.
- Jeg har på et tidspunkt sagt, at det gør jeg ikke igen, men jeg har faktisk lovet at have kartoffeløl klar til festivalen igen næste år, fortalte den lokale brygmester ved præsentationen.
Mange glædede sig til at smage øllet, og meldingen var klar. Det var godt øl.
Og så er den på seks procent.
(Fotos: LLN Press©)