Hvad skal en gammel fodboldbane bruges til.
Måske til hunde.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen, hvis du er træt af langsomt internet)
- Ikke en hundeskov, men bare et indhegnet område.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Holsted Lokalråd.
- Rådet har fra flere sider modtaget ønske om at få indhegnet den gamle boldbane bag Allégade i Holsted By. Ønsket kommer, da flere gerne vil kunne lufte deres hund uden snor og evt. mødes med andre hundeluftere, så man kunne lade hundene lege sammen i det indhegnede område, lyder det i pressemeddelelsen.
Der behøver ikke at blive plantet træer, og området ligger som et grønt område, der allerede i dag bruges af hundeluftere.
Lokalrådet er gået videre med ønsket og har rejst det over for kommunen på det årlige dialogmøde, som har været afholdt med kommunens økonomiudvalg.
- Et sådant hegn et ikke helt billigt, så kommunen har skrevet det ind som et ønske til de kommende budgetforhandlinger, lyder det videre.
Holsted Lokalråd stod i samarbejde med kommunen for anlægget af hundeskoven i anlægget i Holsted St. for nogle år siden.
(Fotos: LLN Press©)