Det er en tradition at hædre og sige tak til rigtig mange frivillige og aktive fra det rige foreningsliv i Vejen kommune.
- Det sker igen fredag 27. februar i Medius i Holsted, hvor 27 foreninger og 127 idrætsfolk, spejdere, aktive udøvere og et stort antal gæster skaber rammerne for at afholde Fritidslivet Hædring, fortæller Jørn Holmgaard, som er formand for Fritidsrådet.
(tryk på annoncen og se mere)
(tryk på annoncen og se mere)
- Fritidsrådet er det organ, som står for nomineringen og dermed også gennemgang af det store materiale, som beskriver et rigt og inspirerende foreningsliv med rigtig mange, som på frivillig basis gør et stort stykke ulønnet arbejde i foreningerne. Det har været spændende læsning – store indstillinger som vidner om, at der fortsat er mange, som vil det frivillige arbejde til gavn for mange, noterer Jørn Holmgaard.
Nu får alle indstillede foreninger brev om at tilmelde sig arrangementet med de indstillede og det antal, som foreningen tilbydes at må have med som gæster.
- Derudover giver Fritidsrådet og Medius muligheden for, at alle øvrige med relation til de mange hædringer kan være med til selve festligheden, fortæller Jørn Holmgaard.
Fra kl. 19 og til slut er der mulighed for at far/mor/bedsteforældre/ekstra foreningsrepræsentanter at være en del af festen.
Fritidsrådet har valgt, hvem der skal hædres med et kontant beløb, en blomst eller et gavekort fra Vejen Handelsstandsforening, og hvem der bliver nomineret og tildelt én af de tre priser, ung leder-prisen, lederprisen og foreningsprisen.
Ung Leder-prisen har 10 kandidater fra syv foreninger:
KFUM Spejderne fra Brørup med fire personer
Rødding Volleyball (kidsvolley) med en
Rødding Håndbold med en person
JØR / Jels- Øster Lindet- og Rødding Gymnastik med en person
Vejen Gymnastikforening med en
Vejen Håndbold Klub med en person
Vejen og Sdr. Hygum Badmintonklubber med en person
Lederprisen har 11 kandidater, der kommer fra:
Holsted Ungdoms- og Gymnastikforening
Jels IF, gymnastikudvalget
Jels Roklub
KFUM-spejderne Brørup
Lastivka-Vejen
Sønder Hygum Rideklub
Sdr. Hygum Badminton
Skodborg MC
Skrave For Alle
Vejen Håndbold Klub
Foreningsprisen har fire kandidater:
Skrave For Alle
Vejen Disc Golf Klub
Jels Roklub
Vejen Danseforening
Ildsjæle & +25 år som leder:
En rigtig stor gruppe på 23 personer, som spænder fra ledergerning i 25 år til 50 år + ildsjæle – alle med et stort leder- og hjælpergen.
Idrætslige resultater på hold og enkelt-person:
69 personer fordelt på hold, og 10 personer på enkelt.
Aftenens festtale holdes af borgmester Christian Lund (V), og der bliver opvisning fra Vejen Danseforenings talenthold.
(Arkivfoto fra sidste års hædring: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)

