Vejen er kendt for sin trold.
Nu skal området have endnu en trold.
Det er en af kunstner Thomas Dambos landskendte trolde, der er på vej til Holsted Ådal.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Økonomiudvalget har i hvert fald nikket ja til ansøgningen fra Holsted Kl-klapper Laug og Holsted Lokalråd om 750.000 kroner til trolden.
En del af de penge, der ligger i Grøn Pulje efter indbetaling fra Holsted Solarpark.
- Holsted Ko-klapper Laug og Holsted Lokalråd ønsker i fællesskab at opføre en stor træskulptur – en såkaldt kæmpetrold – i Holsted Ådal. Trolden er skabt af kunstneren Thomas Dambo og bygges af genbrugstræ, som et symbol på natur, bæredygtighed og lokal forankring. Placeringen er valgt med stor omtanke: umiddelbart uden for Natura 2000- området, på højt beliggende, offentligt tilgængelige græsningsarealer med god adgang via eksisterende stisystemer. Projektet er forankret lokalt og udvikles i dialog med Vejen Kommune, Thomas Dambo og områdets lodsejere, lyder det i ansøgningen.
Thomas Dambos trolde er meget attraktive og trækker folk til fra store områder. Nu er der lagt op til, at der skal placeres en i Holsted, ligesom Rødding også arbejder på at få en trold til byen.
- Projektet er desuden tænkt som en del af et større lokalt netværk af natur- og kulturtilbud, der skal gøre Holsted mere attraktiv som både bosted og udflugtsmål. Der forventes bred, frivillig opbakning til vedligeholdelse, formidling og brug af trolden i lokale aktiviteter, lyder det videre.
Forventningen er, at trolden kan afsløres endeligt i foråret 2027.
Borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) fortæller, at udvalget ud af ansøgningerne også sagde ja til renovering af den ene bro over Holsted Å, opgradering af stiforbindelser ved Marsvænget/Rolighedsvej og renovering af Holsted Plantage - stier og legeplads.
- Resten af projekterne, der ikke er tildelt penge, vurderes igen sammen med de nye ønsker, der kan indsendes senest 1. november. Det behandles på økonomiudvalget 3. december, hvor alle midlerne fordeles, fortæller borgmesteren.
(Genrefoto: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om de ansøgninger, der kom i første runde:
https://migogvejen.dk/byer/holsted/12756-5-6-millioner-til-omradet

Trolden på Egholm
(tryk på annoncen og se mere)

