Følg migogvejen på Facebook  

Ingen kunne rigtig huske, hvem der stod bag en passus i vedtægterne for Holsted Lokalråd.

Et stort flertal valgte da også at fjerne den.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Formanden for lokalrådet, Jan Møller Pedersen, bebudede, at han agter at stille op til byrådsvalget i efteråret.

Hvis vælgerne stemmer ham ind, ville han samtidig skulle forlade lokalrådet.

Det undrede bestyrelsen og langt de fleste deltagere på generalforsamlingen.

- Såfremt et medlem af lokalrådet vælges og/eller indtræder i kommunalbestyrelsen, udtræder den pågældende umiddelbart af lokalrådet, og suppleanten indtræder i den rækkefølge, de er valgt, lød det i vedtægterne.

Ved afstemningen var der et klart flertal for, at den passus skal fjernes og nu er væk. Risikoen for, at et medlem skulle blive inhabil i en byrådssag, blev anset som minimal.

Til bestyrelsen var der i øvrigt genvalg til Rud Brun, mens Jens Lindstrøm og Connie Jensen blev nyvalgt. De afløser Frede Uhrskov og Annette Olsen, der ikke genopstillede.

(Foto: migogvejen©)

 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies