- Hvordan kan vi i fællesskab gøre Holsted endnu smukkere og til et endnu mere attraktivt sted at bo.
Det er det overordnede spørgsmål, når Holsted Lokalråd inviterer til borgermøde i Medius i Holsted onsdag aften.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Et borgermøde, der er kombineret med årsmødet i lokalrådet.
- Vi håber, at mange Holstedborgere vil komme og deltage og drøfte fremtiden, lyder det fra formanden, Jan Møller Pedersen.
Efter årsmødet/borgermødet går deltagerne i spillemode.
- Vi har fået mulighed for at komme indenfor hos én af Holsteds nyeste virksomheder, nemlig Snydepels.dk. Her vil indehaverne fortælle om virksomheden, som er én af Danmarks førende udbydere af brætspil og som netop har modtaget en Gazellepris for 2024, fortæller Jan Møller Pedersen.
(Arkivfoto: migogvejen©)
