Mange tusinde turister overnatter hvert år i Hovborg, og nu er der plads til flere.
Det gælder danskere og udlændinge, der kommer i autocampere.
I forvejen er der turister, der overnatter på kroen, på campingpladsen og i sommerhusene.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Flere end 100 mennesker var sidst på eftermiddagen samlet hos Hovborg Fiskeri for at markere nyheden og være med til den officielle åbning.
Åbningen af den nye autocamperplads, som ejer Michael Jøker Nielsen har etableret.
De første fire var allerede trillet ind, og samlet er der plads til 16 autocampere.
Ud over den officielle åbning af autocamperpladsen var der også snak om det nye naturvaltningssted, der skal indrettes i den for længst lukkede vandmølle.
Her er der siden 2020 i det skjulte arbejdet med planer om at få det renoveret, og der er nu samlet 1,6 millioner kroner til renoveringen og indretningen.
Det skal indrettes til glæde for bl.a. turister, der kan få noget at vide om Hovborgs historie. Projektet ventes klart i foråret.
(Fotos: migogvejen©)
Fra førstesalen i møllen er det fra venstre ejerne Lone Gildbjerg og Michael Jøker Nielsen, Poul Hansen, der som barn boede på stedet og kan fortælle om historien, Poul Hansen fra lokalarkivet, Poul Henrik Bruun fra plantagerne og Connie Skovbjerg fra »Vandmøllens Venner«.
Mange kiggede forbi ved åbningen, hvor der faktisk var tørvejr.
Connie Skovbjerg fortalte på vegne af »Vandmøllens Venner« om projektet, der skal give Hovborg et naturformidlingssted.