Så er »mysteriet« om det lille canadiske flag ved mindestenen i Klelund Plantage løst.
Og »gerningsmanden« er fundet takket være en af vores læsere.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- I forbindelse med din og Morten Thorøes efterlysning af, hvor det canadiske flag ved mindestenen i Klelund Plantage stammer fra, kan jeg hermed løse jeres lille mysterie, lyder det i en mail fra Henrik Klitskov Jensen, der bor i Jels.
- Det canadiske flag og det lille Poppy trækors er ved flere lejligheder blevet sat ved bl.a. mindestenen i Klelund Plantage af undertegnede samt en lille gruppering, der kalder sig »Maple Leaf Up
- Denmark«, lyder det videre.
Og hvem er de så:
- Vi er en gruppering, der har medlemmer spredt rundt i primært Jylland, som går op i at fortælle og vise forskellige ting, der omhandler de canadiske enheder, der kæmpede i Nordvest Europa i perioden 1944-45, men dog også perioden anden verdenskrig generelt, fortæller Henrik Klitskov Jensen.
- Vores største aktiver er medlemmernes originale køretøjer fra anden verdenskrig heriblandt alt fra motorcykel, Jeep til forskellige canadisk byggede Chevrolet lastbiler, lyder det videre.
Læs eventuelt mere på linket www.mapleleafup.dk
Henrik Klitskov Jensen fortæller, at flagene alle stammer fra Canada - speciel købt til formålet: www.legion.ca
Han og andre fra gruppen har flere gange deltaget i arrangementet 4. maj og forventer også at kigge forbi i morgen aften.
- Vi er en gruppe mennesker, der er lidt nørdede på det her specifikke område, erkender Henrik Klitskov Jensen overfor migogvejen.
(Foto: Henrik Klitskov Jensen)
migogvejen bragte en efterlysning omkring flaget på mindepladsen i Klelund og har altså skaffet svaret takket være vores læsere:
https://migogvejen.dk/byer/holsted/10233-hvor-kommer-flaget-fra?highlight=WyJrbGVsdW5kIl0=