Følg migogvejen på Facebook  

Nedtællingen til søndagens togmesse i Gesten er godt i gang.

Det har den faktisk været i et stykke tid, og arrangørerne har for længst meldt udsolgt af stande, og senest i mandags blev der faktisk spurgt efter stande, men hallen er fyldt.

Interessen for Gesten Togmesse i Gesten Fritidsmesse er stor.

 

(læs videre under annoncen)

 

(tryk på annoncen og se mere)

 

Efter sidste års succes er Henrik Friis Clausen og Leif Christensen klar til at gentage arrangementet, der faktisk er en udløber af et tilsvarende arrangement i Horne, der lukkede efter 25 år.

- Vi tog chancen og lavede Gesten Togmesse for første gang i fjor og var selvfølgelig meget spændte på deltagelsen. Med 400 gæster kom der flere, end vi havde ventet og er derfor spændt på, hvor mange, der kommer i år, lyder det fra arrangørerne.

Hallen er fyldt med stande, men der bliver også lejlighed til at se tog køre.

- Efter lukningen af messen i Horne tog vi chancen i Gesten i fjor, og det blev en rigtig god dag, fortæller arrangørerne.

På messen kan modeltogsfolk få suppleret deres samlinger, men også nye har mulighed for at komme i gang til en fornuftig pris.

Det handler dog ikke kun om at købe modeltog og tilbehør hos private og professionelle udstillere. Der bliver også mulighed til at se forskellige modeltog i aktion.

Den lokale modeltogsklub i Gesten, Modulsammenslutningen, er blandt deltagerne og viser blandt andet nogle af klubbens moduler frem.

Dermed bliver der både noget at kigge på for den erfarne modeltogsentusiast og for besøgende, der blot er nysgerrige efter at opleve den lille jernbaneverden.

Det er anden gang, der er messe, og det ligger allerede nu fast, at det gentages søndag i uge 46 næste år - altså søndag 21. november.

(Arkivfotos: migogvejen©)


gesten togmesse 25 01

Henrik Friis Clausen og Leif Christensen er igen klar til togmesse i Gesten Fritidscenter.

gesten togmesse 25 17

Der vil igen i år være en børnebane, hvor de yngste kan få lov at være lokofører for en dag. (Arkivfoto: H.E. Haulrich©)

 

nyhedsbrev luft