Følg migogvejen på Facebook  

Det er efterhånden tre år siden, tilbygningen af Lindknud Hallen var på plads, men først nu gøres arbejdet færdigt.

 

(læs mere under annoncen)

Anni - valgannonce

(tryk på annoncen og følg det lokale Folketingsmedlems virke)

 

 

Indretningen af tilbygningen er godt i gang og giver reelt dobbelt så meget plads.

Der bygges et mellemlag, så der fremover er omkring 400 kvadratmeter fordelt i to plan ekstra til glæde for folk i området.

- Motionsklubben flytter ind og op på de 200 kvadratmeter på førstesalen, mens ungdomsklubben får lokaler forneden, hvor der også laves et depot, fortæller Jan Erik Hansen fra byggeudvalget.

Ved byggeriet for tre år siden blev der udført masser af arbejde af frivillige i byen, og også denne gang er de i gang, men ikke så meget.

Arbejdet giver også ekstra plads til tilskuerne, så der vil være mere plads til f.eks. gymnasterne ved opvisningen.

- Vi glæder os til, at arbejdet er færdigt. Det vil give mere liv hernede, skønner Jan Erik Hansen overfor migogvejen.

Den samlede pris for projektet er godt tre millioner kroner, hvoraf området selv har skaffet en stor del af dem.

- Kommunen giver 700.000 kroner i år og det samme næste år, og vi har fået 250.000 kroner fra SE-Fonden, fortæller Jan Erik Hansen.

(Fotos: LLN Press©)

 

 lindknud hallen 03lindknud hallen 03