Giv den gas som en vaskeægte superhelt.
Kom til Legehelteløb i Byparken Brørup.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og få inspiration til dit kommende tøjindløb)
Spænd dine snørebånd og løb afsted som en ægte superhelt, lyder opfordringen fra Brørup Hallerne og Byparken Brørup, der afvikler Legehelteløb til fordel for legeheltene søndag 28. april i Brørup.
Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løber afsted til Legehelteløb, hvad enten man vælger at spurte, gå eller hoppe igennem ruten, som måler 1,3 km eller 2,6 km.
Legehelteløbet er nemlig et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for de indlagte børn i Danmark.
Til løbet bliver alle deltagere klædt ud som superhelte med dertilhørende heltemaske og heltekappe i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve. Inden løbet er der selvfølgelig også opvarmning, så alle er varme, når ruten skal nedlægges.
- Legehelteløbet skal være en sjov og aktiv oplevelse for børnene og deres forældre, hvor man får lov til rigtig at boltre sig og give den gas som en superhelt, imens man indsamler midler til et rigtig godt formål, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden, i en pressemeddelelse.
Løbet arrangeres til fordel for legeheltene, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
Formålet med løbet er både at inspirere familierne til at komme op af sofaen og komme ud og være aktiv og samtidig sætte fokus på legeheltenes arbejde ude på de danske hospitaler.
Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-18 år, og hver fjerde dødsfald i denne aldersgruppe skyldes en ulykke.
Samtidig kommer 150.000 børn under 15 år hvert år på skadestuen som følge af en ulykke. Det svarer til et barn hver 3.-4. minut - hele døgnet.
Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.
(Foto: Børneulykkesfonden)