Elever fra 7. klasse på Gjerndrup Friskole har været på besøg på Christiansborg, hvor de besøgte det lokale folketingsmedlem, Anni Matthiesen (V).
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se, hvad slagteren byder på netop nu)
Eleverne var på tur til København i forbindelse med deres konfirmationsforberedelse, og derfor var det oplagt at besøge det lokale folketingsmedlem og få en rundvisning i Folketinget.
På rundvisningen fik eleverne også set Minderuden i Vandrehallen, som symboliserer Sønderjyllands genforening med resten af Danmark i 1920.
Øverst på ruden ses Thyra Danebod foran Dannevirke. Som dronning til Danmarks første konge, Gorm den Gamle, var hun stammoder til Danmarks konger. I midten genforenes en mor og en datter som symbol på Danmark og Sønderjylland.
Anni Matthiesen, som jo også er formand for Sydslesvigudvalget, fortalte også eleverne om, at der jo næste år i 2020 er fejring af at det er 100 år siden, genforeningen skete.
I den forbindelse kunne en af lærerne fra Gjerndrup Friskole fortælle, at de netop havde lavet aftale med en af mindretalsskolerne syd for grænsen om at være deres venskabsskole.
- Det er altid en fornøjelse at have besøg hjemmefra. Undervejs var der også tid til at snakke om livet og arbejdet på Christiansborg, og det var en flok spørgelystne elever, og det jo altid dejligt, når der er interesse for det, vi går og laver herinde på Borgen, siger Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.
Eleverne fra Gjerndrup Friskole er på billedet fotograferet foran Minderuden sammen med Anni Matthiesen.
(PR-foto)