Fremtiden for Landbogården i Brørup er måske talte.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se muligheden for leje)
I hvert fald er kommunen klar med et udkast til en lokalplan for området, og på sigt er planen tilsyneladende at fjerne den tidligere administrationsbygning for landbruget.
»For at sikre det økonomiske grundlag for det samlede projekt skal lokalplanen give mulighed for, at den tidligere Landbogård bevares i projektets tidlige fase«, lyder det til politikerne, der i næste uge skal behandle sagen i udvalget for teknik og miljø.
Ellers er målet klart:
»Lokalplanen er udarbejdet efter konkret henvendelse fra ejerne af den tidligere Landbogården i Brørup. Ejerne ønsker at opføre ny tæt-lav bebyggelse på hele området«, lyder det, og der er ikke taget stilling til, hvordan byggeriet skal se ud, som du kan se på tegning fra udkastet til lokalplanen herunder.
»For at sikre robust planlægning giver lokalplanen mulighed for at gennemføre et projekt med tæt-lav bebyggelse, men også at området eventuelt vil kunne laves som parcelhusområde med åben-lav bebyggelse.«
Lokalplanen skal nu behandles politisk og derefter sendes ud i offentlig høring i fire uger.
(Fotos: LLN Press©)