Følg migogvejen på Facebook  

»Fest« står der med de største bogstaver på skiltene foran Ide Møbler i Brørup, men snart er det slut med den fest.

Butikken lukker.

»Udover nedskæringer på hovedkontoret rummer den nye plan også lukning af IDEmøblers butikker i Brørup og Ribe, der tilsammen beskæftiger 15 medarbejdere«, lyder det i dag i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Det sker i forbindelse med en strategiændring som følge af underskud.

»Efter en årrække med underskud er IDdesign nu klar med en ny strategi, der skal øge indtjeningen og styrke virksomheden. Det betyder blandt andet, at de to kæder ILVA og IDEmøbler bliver lagt sammen«, lyder det i pressemeddelelsen, hvor forudsigelsen lyder på, at det netop overståede regnskabsår ender med et underskud på 100 milloner kroner.

De fyrede medarbejdere vil alle ifølge pressemeddelelsen blive tilbudt ny stilling indenfor Lars Larsen Group.

(Foto: LLN Press©)