Følg migogvejen på Facebook  

Spejdere kan være ude i al slags vejr, og da regnen silede ned, var det da også borgmester Egon Fræhr (V), der foreslog at gå indenfor, da den nye spejderhytte i Brørup fredag eftermiddag blev officielt indviet.

Forinden blev  snoren dog skåret over. Spejdere bruger selvfølgelig ikke en saks, når snoren skal klippes, så Egon Fræhr og to spejdere var forsynet med dolke, da de tre snore blev brudt, inden alle trak ind, hvor borgmesteren fortsatte sin tale.

Forinden havde Kim Olesen fortalt om forarbejdet, der faktisk har stået på i otte år. Nu er byggeriet til 2,5 millioner kroner på plads, og spejderne i Brørup har fået rigtig gode forhold i Skovbrynet, som hytten hedder.

Arbejdet med hytten viser, at to foreninger - to forskellige spejdergrupper - formår at arbejde sammen om byggeri og økonomi - et byggeri til 2,5 millioner kroner.

- Hvis man har en go' ide og tror på det, kan man nå i mål, selvom det måske tager sin tid, noterede borgmester Egon Fræhr.

Mange tog imod invitationen til at deltage i indvielsen, og der var også ros til det hytteudvalg, der står bag projektet, hvor kampen for at skaffe penge naturligvis har været den store opgave.

Det lykkedes, og hytten er klar med fællesrum både ude og inde, mens hver af spejdergrupperne har sin egen afdeling.

Blandt gæstetalerne var Solveig Vestergaard Lauridsen, der fortalte om sin tid som spejder og viste to gamle uniformer - den havde hun selv brugt midt 60-erne.

(Fotos: LLN Press)

 

 

spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10spejderhytte indvielse 10