Følg migogvejen på Facebook  

Mange løb - og gik - med, da årets »Aquagain-løb« i Brørup blev afviklet. Omkring 250 var i aktion.

Det var et arrangement både for de løbestærke, deltagere, der alene ønskede en gåtur, og et løb på en kilometer for børnene.

Løberne kunne vælge at løbe en halvmaratom på 21,1 kilometer, 11 kilometer eller en rute på 5,5 km.

Flest valgte turen på 5,5 km. Her deltog 68, hvor Magnus Bundgaard, Byparken Brørup, var hurtigst med tiden 19.58.

Henrik Aalling, Brørup Løbeklub, var hurtigst på de 11 km med tiden 38.43.

36 kvinder og mænd valgte at løbe en halvmaraton.

Bag arrangementet stod Brørup Løbeklub, KFUM-spejderne og DDS-spejderne, og de deler overskuddet på arrangementet mellem sig.