To gange indenfor 10 timer har brandfolkene fra Brørup været kaldt ud i dag.
I formiddags lød alarmen på mindre forurening/oliespild på Ribevej syd for Brørup.
I aften var der melding om brand på Nørregade 30 i Brørup, men der var dog ikke mere ild, end der skulle være.
Røg fra skorstenen slog ned, så det så ud, som om der var brand, men som politiet noterer - ingen fare.
De nærmere tidspunkter kan som altid ses på www.migogvejen.dk, der dagligt opdaterer listen over brandvæsenernes udrykninger.
(Genrefoto: LLN Press©)