Debat
Denne annonceplads kan blive din

Under overskriften »Vejstriden: Må jeg ikke byde på en kop kaffe?«, skriver Ole Blædel, Planetparken 13 i Jels:

 

Kære Martin Lund Madsen og Egon Fræhr

Jeg er klar over, at I begge to står på jeres ret.

Jeg er også godt klar over, at det hele efterhånden er kørt op i en spids.

Men uanset hvem af jer, der mener, at I har mest ret, så er det i sidste ende mine penge, som skatteborger i Vejen Kommune, der kommer i klemme i den her sag, og det er jeg faktisk ved at være lidt træt af.

Derudover er der en masse mennesker i Askov, der bliver holdt som gidsler lige for tiden. De er formentligt også ved at være noget trætte af det hele.

Jeg er ikke i tvivl om, hvem af jer to, jeg holder med, men det er faktisk ret underordnet efterhånden.

Derfor: Må jeg ikke invitere jer på en kop kaffe hjemme hos mig?

Jeg bor i Jels, og dermed er det også mine skattekroner, der er på spil.

Kom til mig, så er der ingen af jer, der skal tabe ansigt ved at møde op hos modparten.

Jeg aner intet om juraen i hele sagen, men jeg ved en del om at snakke med mennesker.

Derfor ved jeg også, at en kop kaffe mange gange kan åbne den dør, der virker allermest lukket.

Jeg vil garantere jer, at der ikke kommer andre end mig, og måske min familie, til dette møde, og jeg lover, at hvad vi snakker om, det bliver mellem os.

Så hvad siger I? Skal vi ikke til at komme videre?

I skal være så velkommen i hvert fald.

(Foto: Privatfoto)

 

 

Af folketingsmedlem Troels Ravn (S), Dalgårdsvej 124, Vejen:

Tillykke til Vejen Kommune

Koden er knækket, der er grund til at kippe med flaget og ønske til lykke.

Ifølge Fagbladet 3F har Vejen Kommune den største andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Hver tredje ung i Vejen bliver faglært.

Jeg mener, der virkelig er grund til at glæde sig over, at mange unge nu får en god erhvervsuddannelse.

Der er nemlig tale om uddannelser af høj kvalitet, der er rigtig gode udsigter til at få job, og der er gode muligheder for at bygge ovenpå uddannelsen, hvis den unge sidenhen får lyst til det.

Jeg håber, at mange politikere og kommuner vil se mod Vejen og lade sig inspirere.

Der er udviklet gode samarbejder mellem folkeskoler og virksomheder, og UdviklingVejen har udviklet undervisningsforløb med erhvervsskoler og virksomheder. Jeg er ikke i tvivl om, at man har opnået noget helt centralt i Vejen, nemlig at de unge mennesker får solid viden og erfaringer og et godt grundlag, når de skal vælge uddannelse.

Den særlige indsats med erhvervs-studieretninger i kommunens 10. klasser har også stor betydning.

Og i forhold til debatten om 10. klassernes placering, så mener jeg, at resultaterne fra Vejen er med til at underbygge, at det vil være hovedløst partout at flytte 10. årgang fra folkeskolen til erhvervsskolerne, som partiet Venstre har foreslået det.

Folkeskolen gør det generelt godt – også når det handler om at få elever videre på erhvervsuddannelserne.

Ja, faktisk så viser nye tal, at der på landsplan kommer flere elever i gang med en erhvervsuddannelse fra folkeskolens 10. klasse i forhold til elever, der går i 10. klasse på en erhvervsskole.

(Arkivfoto: LLN Press)

 

 

»Det Rummelige Arbejdsmarked - hvordan får vi alle med?«

Sådan lyder spørgsmålet ved et debatarrangement på Markedsrestaurationen i Brørup onsdag 19. september.

LO Vest er bekymret over, at ledigheden stadig er forholdsvis høj samtidig med, at flere brancher melder om udfordringer med at få ledige stillinger besat.

»Vi vil gerne have de sidste i ledighedskøen med på opsvinget – kvalificere dem til de ledige job eller være med til at tilpasse jobbene til de muligheder, den enkelte ledige har«, lyder det i en pressemeddelelse.

LO har derfor inviteret Folketingsmedlem Troels Ravn (S) og lokale »vidner«, som de kalder det til at deltage i debatten.

Det er repræsentanter fra Vejen Jobcenter, en virksomhedsleder, borgere i støttejob, en socialrådgiver fra FOA og en tillidsrepræsentant.

- Vi har aldrig haft så mange hænder på arbejdsmarkedet som nu. Vi har dog stadig en forholdsvis høj arbejdsløshed, og samtidig er det en lang række brancher, der taler om mangel på kvalificeret arbejdskraft, lyder det fra Troels Ravn.

- Det må ikke resultere i, at arbejdsgiverne får øgede muligheder for at hente arbejdskraft fra EU-landene i Østeuropa eller fra lande udenfor EU. Vi skal i stedet fokuserer på den forholdsvise store gruppe af ledige, vi trods alt stadig har og se på mulighederne for at kvalificere dem til de ledige job, der er, og samtidig tilpasse jobbene til de muligheder den enkelte ledige har. Det vil være en win-win-situation for alle - borgeren, arbejdsgiverne, kommunen - ja, hele samfundet, påpeger Troels Ravn. 

- Hvorfor sker det så ikke, når vi taler om mangel på arbejdskraft. Hvordan flytter vi fokus til den gruppe, og hvilke redskaber skal bringes i anvendelse for at sikre den gruppes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, spørger Troels RAvn forud for arrangementet, der er åbent for alle.

(Arkivfoto: LLN Press)

 

møddinlokale troelsravn

Folketingsmedlem Troels Ravn (S), Vejen, bringer finansloven ned på lokalt niveau:

Lokale unge på uddannelse i Vejen kommune rammes fortsat af regeringens sparekniv.

Frem mod 2021 rammes lokale uddannelsesinstitutioner som Vejen Gymnasium & HF og Vejen Business College hårdt af regeringens nedskæringer.

Finansloven for 2019 viser, at de to uddannelsesinstitutioner er besparet med henholdvis 4,8 og 2,5 millioner kroner med udgangen af 2021.

Vi mangler håndværkere i Danmark
Uddannelse er vores vigtigste råstof
Vi skal have alle unge til at tage uddannelse

Alligevel fortsætter regeringen med massive nedskæringer på ungdomsuddannelserne - erhvervsuddannelserne og gymnasierne - to pct. årligt i 2019, 2002, 2021.

Besparelserne er gift for alle uddannelsesinstitutioner. Vi taler om besparelser på ungdomsuddannelserne på samlet 2,5 milliard kroner. For den enkelte skole og gymnasium er situationen alvorlig. Det er millioner, der fjernes fra kerneydelsen; undervisning, lærertimer, støtte- og mentorordninger.

Særligt i landdistrikterne er følgerne af regeringens politik særligt alvorlig. Institutionerne er ofte mindre og sårbare for fald i elevtallet og dårlig økonomi. Det er vigtigt, at vi har nærhed på uddannelsesområdet. Det er ikke kun i de store byer, at der skal være erhvervsskoler og gymnasier. Jeg mener, det er vigtigt, at vi værner om vores ungdomsuddannelser - også i Vejen Kommune.


Derfor er den borgerlige regerings politik både forkert og skæv.

 

Under overskriften »Lejerne skal ikke betale hele regningen for Ghetto-pakke« skriver folketingsmedlem Troels Ravn (S), her omgivet af elever, formand for social-, indenrigs- og børneudvalget:

 

Det er efter min mening helt forståeligt, at det giver utilfredshed hos lejerne og hos boligselskaberne i Vejen, at kassen er lukket i, og projekterne for renovering af almene lejligheder i byen er udskudt på ubestemt tid.

Årsagen er, at VLAK-regeringen skal have finansieret sin Ghetto-pakke.

Det giver god mening at få renoveret nogle af landets udsatte boligområder, og det er god politik samtidig at sætte initiativer i gang mod parallelsamfund.

Men jeg mener, det er helt skævt, at det er landets lejere i almene boliger, som gennem landsbyggefonden - lejernes egne penge, skal betale hele regningen.

Det er således ikke rimeligt, at mennesker, som eksempelvis bor i almene boliger på Lærkevej og Askevej i Vejen, skal rammes og opleve utryghed og uvished i forhold til, hvornår lejlighederne kan få en nødvendig renovering.

Socialdemokratiet vil i Folketinget derfor arbejde for, at også staten - fællesskabet - bidrager, når Ghetto-pakken skal føres ud i livet.

I forbindelse med behandlingen af den nye lov »Frit valg til elever med særlige behov« har vi modtaget følgende fra

børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen (V), Egebjerg Landevej 14, Krogager,
7200 Grindsted:

Jeg har været med til rigtig mange lovbehandlinger i løbet af mine snart syv år i Folketinget. Men for nyligt færdigbehandlede vi et lovforslag, som betød særlig meget for mig. Et lovforslag, som jeg igennem lang tid har kæmpet for – og som nu er blevet til virkelighed.

Lovforslaget handler om en gruppe unge mennesker, som står mit hjerte meget nær. Det handler om elever med særlige behov. F.eks. autister eller ADHD-ramte børn og unge. Det handler om at give disse unge menneskers bedre mulighed for selv at vælge, hvilken skole de ønsker at gå på. Ligesom andre elever kan.

Det er nemlig sådan, at i dag har børn og unge med særlige behov langt dårligere mulighed for at vælge en fri- eller privatskole end alle andre børn. For modsat kommunale skoler har det offentlige tilskud til fri- og privatskoler i mange tilfælde ikke sikret skolerne et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at tage i mod elever med særlige behov. Det betyder, at mange frie skoler har sagt nej til at optage disse elever, fordi det har kostet skolerne for mange penge.

Og det er de børn og unge, som allerede har masser af udfordringer, som har betalt prisen. De har været nødt til at give afkald på deres frie skolevalg.

Med den lov, vi netop har færdigbehandlet i Folketinget, giver vi nu bedre mulighed for frit valg for børn med særlige behov. Vi hæver tilskuddet til fri- og privatskolers inklusion af elever med særlige behov og gør det derved lettere for de frie skoler at tage et endnu større socialt ansvar.

Det er et vigtigt skridt. For med øget frit skolevalg kan elever med særlige behov få flere muligheder og vi får bredt opgaven og ansvaret for god inklusion ud til endnu flere skoler.