Vi nyder alle at komme ud og få frisk luft og nyde solen.
Det gjorde deltagerne i sommerfesten på Plejecenter Lundtoft i Brørup også.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Omkring 160 beboere og pårørende deltog i arrangementet, der bød på både musik, sang og helstegt pattegris.
Sangen tog Trine Therkelsen sig af. En sanger, der blev landskendt, da hun fra altanen sang til sin gård under coronanedlukningen.
Sommerfesten blev arrangeret takket være bl.a. en arv, centret tidligere har fået.
Arrangementet lå i hænderne på aktivitetsmedarbejder Gitte Friis, der har været med til at etablere Lundtofts Venner.
Hun rækker samtidig ud til frivillige hjælpere:
- Jeg vil gerne have fat i nogle, der vil give beboerne en oplevelse i form af f.eks. skubbeture eller cykelture, siger Gitte Friis til migogvejen.
Hun håber, at der er nogle frivillige hænder, der rækker ud og vil hjælpe på centret - både for selv at få en oplevelse, men også for at være med ti at give centrets godt 50 beboere en oplevelse.
(Fotos: migogvejen©)



Trine Therkelsen sang for beboere og pårørende.

Gitte Friis
