Intet kommer af sig selv - heller ikke julelys.
De fleste er imidlertid enige om, at det pynter, men julen i Brørup risikerer at blive sort.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Mange tror, at det er noget, kommunen står for, men det er absolut ikke tilfældet, blev det påpeget ved generalforsamlingen i Brørup Handelsstandsforening torsdag aften.
Det er netop Brørup Handelsstandsforening, der står for at julepynte byen og i øvrigt også står for julemandsvækningen.
Det er samlet en omkostelig affære, og det er netop baggrunden for, at julebelysningen på sigt risikerer at forsvinde fra bybilledet.
- Vi har ikke økonomi til at fortsætte med julebelysningen ret længe, konstaterede formanden, Egon Pedersen.
Juleaktiviteterne tærer godt på foreningens kassebeholdning, så der er måske kun penge til julelys en enkelt gang mere - altså her i 2025.
Medlemstallet - og dermed indtægterne i foreningen - går den forkerte vej, så derfor risikerer turen gennem Brørup i julemåneden at blive mørk og ikke ligefrem sikre julestemningen.
(Fotos: migogvejen©)

Egon Pedersen konstaterer, at det kan blive en sort jul i Brørup fremover.
