Følg migogvejen på Facebook  

Det bliver det lokale entreprenørfirma, Henning Have A/S, der skal bygge de nye ramper ved motorvejen.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

(tryk på annoncen og læs mere)

 

 

 

Det ligger fast efter eftermiddagens licitation i Vejdirektoratet.

- Det er rigtig, rigtig stort for os, og vi er stolte over som lokale at få lov at lave arbejdet, fortæller Henning Have til migogvejen umiddelbart efter at have fået tilsagnet fra Vejdirektoratet.

Dermed skal han hen over sommeren have 8-10 medarbejdere gående/kørende ved projektet, der som tidligere omtalt på migogvejen også omfatter en ny rundkørsel.

Med tildelingen kan Henning Have få lov at lave ramperne færdige:

- Jeg var med til at lave ramperne som ansat, da motorvejen blev bygget, fortæller han.

Ikke færre end 11 entreprenører bød på arbejdet, hvor Henning Have er billigst med godt 16,6 millioner kroner skarpt forfulgt af Kølkær Entreprenør A/S, der er godt 300.000 kroner dyrere.

I den modsatte ende er Nørgaard Anlæg ApS med 23,1 millioner kroner. Imellem ligger Askov-firmaet Hans Frisesdahl A/S med et bud lige under 20 millioner kroner.

Arbejdet med ramperne mod vest starter midt i marts og skal være færdigt før jul.

(Foto: LLN Press©)

 

 migogvejen har tidligere omtalt projektet:

http://migogvejen.dk/vejen/1529-ny-rundkorsel