Følg migogvejen på Facebook  


 

Syd- & Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat drabet på en 42-årig polsk mand, som 23. marts blev fundet død ved Københoved.

I den forbindelse har tre mænd været varetægtsfængslet.

Den ene person – en 40-årig mand – er i dag løsladt.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Hos politiet og anklagemyndigheden har vi pligt til løbende at vurdere, om betingelserne fortsat er til stede for en varetægtsfængsling, og om det er nødvendigt, at en person sidder fængslet under politiets efterforskning af en sag. Den vurdering har i sagen her givet anledning til, at den 40-årige mand nu er løsladt, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i en pressemeddelelse.

Den 40-årige mand er fortsat sigtet for drab og usømmelig omgang med lig, og når efterforskningen af sagen er afsluttet, vil anklagemyndigheden tage stilling til, om der skal rejses tiltale.

I sagen er en 33-årig mand og en 28-årig mand fortsat varetægtsfængslede.

- Efterforskningen af sagen er omfattende, og den vil fortsætte en rum tid endnu, lyder det videre.

Af hensyn til efterforskningen har Syd- & Sønderjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies