Følg migogvejen på Facebook  

Asfalten på Lunderskovvej er ved at være slidt.

Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at lægge ny og forbedret asfalt i de to rundkørsler, hvor Lunderskovvej krydser E20 Esbjergmotorvejen og omkring halvanden kilometer af Lunderskovvej ved Gesten.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Arbejdet gik i gang søndag, og Vejdirektoratet forventer, at det kommer til at vare omkring to uger.

Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.

- Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne, lyder det fra Vejdirektoratet.

På første etape arbejdes der i rundkørslerne over E20 Esbjergmotorvejen ved rampeanlæg 66 Lunderskov.

Arbejdet udføres som aften- og natarbejde i tidsrummet fra klokken 17.00 til 6.00.

I forbindelse med arbejdet vil til- og frakørselsramperne i begge retninger fra E20 Esbjergmotorvejen ved rampeanlæg 66 Lunderskov i perioder være spærrede.

Lunderskovvej vil ligeledes i perioder være spærret mellem Koldingvej ved Lunderskov og rundkørslerne over E20 Esbjergmotorvejen.

Ved spærring af ramper og af Lunderskovvej vil der være skiltet med omkørsel.

På anden etape arbejdes der på Lunderskovvej ved Gesten. Arbejdet udføres i dagtimerne fra klokken 6.00 til 18.00.

Trafikken forbi vejarbejdet vil blive styret med trafiklys.

Når der ikke arbejdes på strækningen, vil alle ramper og spor være åbne for normal trafik.

- Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid, lyder det videre.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies