Det vil næppe støde nogen, hvis vi vurderer, at modeltog primært er en hobby for »voksne« mænd.
Ved lørdagens Modeltogs-Messe i Vamdrup var børnene dog også i gang.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Modulsammenslutningen fra Gesten deltog endnu en gang med moduler og tog på messen, men der var også en nyhed med.
Klubben har bygget en børnebane, hvor børnene kan få lov at køre med tog og måske give de unge interessen for hobbyen.
Børnebanen står hos klubben i Gesten, men kommer igen og bliver luftet, når »Gesten Togmesse« løber af stablen i Gesten Fritidscenter søndag 16. november.
Det var niende gang, »Modeltogs-Messen« i Vamdrup blev afviklet, og initiativtager John Ferslev, Andst, glædede sig over, at der igen var mange gæster.
På forhånd var interessen også stor. Aldrig har der været så stor efterspørgsel efter borde, hvor der kunne sælges tog og andet tilbehør.
(Fotos: migogvejen©)


Børnene kunne få lov at styre togene på en ny, analog børnebane hos Modulsammenslutningen.

Arrangør John Ferslev glædede sig over besøget på lørdagens messe.


Modulsammenslutningen fra Gesten deltiog også med to digitale anlæg på messen.


Interessen for de forskellige ting var god.
