Følg migogvejen på Facebook  

Folk strømmede til, da der lørdag blev inviteret til GIF-dag i Gesten.

- Og folk havde virkelig spenderbukserne på, lyder det fra formanden for Gesten IF, Kristian Gammelgård Riis.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Arrangementet blev holdt på en trist baggrund.

Klubbens kasserer var narret til at overføre penge til nogle svindlere, og det kostede klubben ikke mindre end 99.000 kroner.

Det er mange penge i en lille klub, men opbakningen var på plads lørdag.

- Det gik over al forventning, og vi er mere end tilfredse, fastslår formanden overfor migogvejen.

Det endelige resultat er ikke på plads endnu, men Kristian Gammelgård Riis kommer med et bud.

- Jeg skyder på et overskud på omkring 45.000 kroner.

Det summede af mennesker på pladsen, og når tingene skal evalueres, skal det også vurderes, om det på et tidspunkt skal gentages - måske om to år.

- Det er noget, vi skal overveje, men det skal jo heller ikke være en konkurrent til byfesten, der omvendt holdes inden sommerferien, noterer formanden.

Nu er der først grund til at glædes over, at nogle af pengene er tilbage.

Det er takket være gæsterne, men også de mange frivillige, der var i gang også med pizzabagningen.

- Om aftenen blev der bagt pizza, og alle 300 stykker blev solgt, men gæsterne var mætte og tilfredse, fastslår Kristian Gammelgård Riis.

(Fotos: migogvejen©)

 
gif dag 25 01gif dag 25 02gif dag 25 03gif dag 25 04gif dag 25 05gif dag 25 08gif dag 25 09gif dag 25 06

 

nyhedsbrev luft