»Borgere mod kæmpe vindmøller« lød det på t-shirts hos lokale borgere før aftenens borgermøde i Gesten Fritidscenter.
Her inviterede Vejen Kommune for anden aften i træk til møde om de to planlagte energiparker i Holsted og Revsing.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Netop i Gesten- og Andst-området har der været arbejdet mod en energipark i området.
Derfor så kommunen frem til en stor interesse ved aftenens møde og frygt for, at der måtte sættes en stopper for adgangen.
På forhånd havde brandmyndighederne regnet ud, at der måtte være 500 personer i hallen, og kom der flere, måtte der indkaldes til et ekstra møde.
Det blev dog på ingen måde tilfældet. Tælleren nåede end ikke op på de 400, inden klokken slog 19.
Efter borgmester Frank Schmidt-Hansens (C) 25 minutter lange orientering var der tid til spørgsmål - og svar.
Dem var der mange af, men havde nogle forventet en udbredt kritik af de kommunale planer, gik de forgæves. Der var langt mellem de kritiske kommentarer, og ingen talte direkte imod.
- Hvis planen føres ud i livet, vil det påvirke jeres hverdag, og jeg forstår godt, I er frustrerede, indledte borgmesteren sit indlæg.
- Ingen streger ligger endnu fast, og vi vil dialogen, og det er dejligt at opleve den sobre stemning, selvom vi måske kan være uenige, sluttede borgmesteren aftenens møde med.
(Fotos: migogvejen©)

Borgermødet i Gesten om energiparken samlede 400 mennesker. Mandag var der 300 i Holsted.
