Bjarne Lastein - folketingskandidat Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Efter to års pause grundet coronaen er Stafet for livet tilbage på Vejen atletikstadion.

Det er dog ikke på samme niveau som for to år siden. Der er færre hold og færre deltagere.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - 22-21

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er dog ikke et særsyn. Det har Kræftens Bekæmpelse også oplevet andre steder i landet.

Isoleret set handler det om, at alle deltagere skal have en oplevelse.

Optimismen fejler heller ikke noget, og dagens arrangement opfattes som en genstart, hvor der så skal være flere deltagere fremover.

Ved starten deltog 41 fightere, der er eller har været ramt af sygdommen cancer og gik rundt efter Vejen Gardens trommekorps.

De gulklædte fightere fortsatte ned til Petersmindevej, hvor de plantede solsikker.

874 deltagere fordelt på 24 hold er i gang i løbet af dagen.

(Fotos: migogvejen©)

  

stafet for livet 22 02stafet for livet 22 03stafet for livet 22 04stafet for livet 22 06stafet for livet 22 07stafet for livet 22 08

 

Nedtællingen til lørdagens Stafet for livet i Vejen er godt i gang.

I løbet af fredagen er mange telte rejst på atletikstadion, så de deltagende hold har et sted at søge ind, hvis det skulle regne.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det tegner dog til at blive pænt vejr til det traditionelle arrangement, der afvikles i Vejen for 13. gang og gerne skal sikre et pænt beløb til Kræftens Bekæmpelse.

25 hold er meldt til, og der er mange gengangere imellem. Det gælder bl.a. K. Alfreds Efterfølgere, der på billedet er ved at rejse teltet.

Hele lørdagen løbes der for holdene og er masser af underholdning, mens det traditionelt er lysceremonien lørdag aften, der plejer at trække flest mennesker.

(Foto: migogvejen©

 

Du kan følge tilmelding på https://www.stafetforlivet.dk/stafet/vejen


Stafet for livet program 2022

 

Så er stafetten tilbage.

Efter to års pause grundet coronaen er der igen Stafet for livet på lørdag i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Hygum Hjemstavnsgård - høsten gennem 100 år - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Stafetten har igen atletikstadion ved Vejen Idrætscenter som udgangspunkt, men forløbet er halveret.

Hidtil har der været stafet et helt døgn, men nu er der aktivitet i perioden 10-22.

Det er 13. gang, en arbejdsgruppe bestående af frivillige, er klar til at byde velkommen til arrangement.

Et arrangement, hvor der samles ind til kampen mod cancer.

Hele lørdagen vil der blive gået og talt omgange, men der er også mange andre aktiviteter på pladsen.

Om stafetten lyder det:

»Stafet for Livet er et lokalt arrangement for alle, der vil være med til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Det er en holdstafet, hvor alle kan deltage i eget tempo – og så er det et døgn med sjove aktiviteter, fællesskab, underholdning og oplysning.

Fighterne er stafettens æresgæster. De er tidligere og nuværende kræftramte, og de går den første runde på banen i deres gule T-shirts efterfuldt af pårørende og holddeltagerne.

Når mørket falder på, samles alle til lysceremonien - hvor vi mindes dem, der ikke er her mere, og giver støtte til dem, der har kræft inde på livet netop nu. Under lysceremonien tager holdstafetten et hvil for at give plads til eftertanke, og at vi rykker tættere sammen.«

 

Stafet for livet program 2022

 

Kuglerammen og sparekniven er ved at blive pakket ned hos byrådsmedlemmerne her i kommunen.

Ikke fordi, der ikke er brug for den, men fordi byrådet torsdag og fredag afvikler sit årlige budgetseminar, og her skal tingene med.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et seminar, der formentlig skal kaste besparelser på næsten 100 millioner kroner af sig.

Forud for tidligere seminarer har politikerne været skeptiske, men denne gang er situationen endnu mere alvorlig.

Der skal findes masser af besparelser, og som flere byrådsmedlemmer udtrykker det, vil det være noget, der kan mærkes.

Det gælder hos borgerne, men også i det kommunale system, da flere af de foreslåede besparelser indebærer kommunale fyringer.

Inden seminaret holdes forslagene også tæt ind til kroppen, for der er ikke grund til at gøre medarbejderne nervøse, hvis forslaget droppes.

Der var i valgkampen meget snak om skattestigning, men konstitueringen endte i en aftale om, at en skattestigning kun kom på tale, hvis kommunen kunne beholde hele beløbet.

Det kræver goodwill fra Folketinget, og forud for budgetseminaret regnes ikke med hjælp - så den skarpe sparekniv skal i gang og er absolut ikke noget, politikerne glæder sig til.

Budgetseminaret afvikles i Nymindegab torsdag og fredag.

(Foto: Arkivfoto fra byrådsmøde)

 

 

Her i landet er vi langt, når det gælder sortering og genbrug.

Det er de ikke i Zambia, men de vil gerne lære det og fik mandag inspiration på den nye genbrugsplads i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En mindre delegation fra Chililabombwe - herunder borgmesteren - gæstede Vejen for at høre om genbrug og bæredygtighed.

Et besøg, der imponerede de zambianske gæster.

(Fotos: migogvejen©)

 

genbrugsplads 22 01genbrugsplads 22 02

 

Mandag eftermiddag er der ministerbesøg i Vejen.

Det er forsvarsminister Morten Bødskov (A), der gæster området ved rådhuset, hvor der også bliver lejlighed til at møde folketingskandidat Kris Jensen Skriver og folketingsmedlem Troels Ravn.

 

(læs videre under annoncen)

Brørup Svømmebad - åbningstider 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Sommerferien er slut på Christiansborg, og vi ved, at der senest 5. juni 2023 skal afholdes valg til Folketinget.

- Politisk lever vi i Danmark i en både spændende og dramatisk tid med eksempelvis det forestående valg, nye partier, der opstilles, den socialdemokratiske regerings politik i forhold til krigen i Ukraine, indgreb mod inflation og stigende priser på fødevarer og energi, klimaforandringer og Grøn Omstilling, »Arne-pension« og sikring af fremtidens velfærdssamfund - sundhed, børn og ældrepleje og uddannelse, skriver Troels Ravn i en pressemeddelelse.

- Vi håber, rigtig mange vil møde op på torvet i Vejen og få en snak med os, noterer Troels Ravn.

(Foto: PR-foto)

 

 

Vejen Kommune har igennem de seneste måneder modtaget mange ukrainske flygtninge.

Helt præcist har 326 på nuværende tidspunkt fået opholdstilladelse, og flere er på vej.

 

(læs videre under annoncen)

MCSyd 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Rigtigt mange har ønsket at hjælpe med stort og småt. Blandt andet har vi fået uvurderlig hjælp fra de mange værtsfamilier og de mange frivillige, som har understøttet de mange og forskelligartede opgaver og arrangementer og ikke mindst hjulpet med at skaffe boliger, siger formanden for udvalget for arbejdsmarked og integration, Morten Thorøe (V), i en pressemeddelelse.

Mange af de nyankomne ukrainere har haft et ønske om at komme i arbejde hurtigst muligt, og her har Jobcentret matchet ukrainere og virksomheder.

- Og rigtigt mange private virksomheder har, i en tid med mangel på arbejdskraft, vist interesse og har ansat ukrainere, lyder det videre.

Virksomhederne har også sammen med foreninger og organisationer bidraget med blandt andet sponsorater og gør det fortsat:

- Det har været fantastisk at opleve, hvordan det frivillige Danmark og det officielle Danmark har formået at spille sammen om de store udfordringer, der har vist sig. Tak til alle anonyme, som har sponsoreret stort og småt, og gjort det med et smil. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i efteråret, lyder det fra Lene B. Hansen, der er leder af Integration og Udviklingscentret i Vejen Kommune.

Inden sommerferien blev der i HUSET for frivillige afholdt møde med forskellige organisationer, som havde og har ønske om at støtte op om de ukrainske flygtninge. Det har resulteret i en række donationer.

De mange bidrag ifølge pressemeddelelsen:

Soroptimisterne: Cykelhjelme til skolebørnene

Rotary: Gavekort til babyartikler og hygiejneartikler

Rotary Fundation: Gavekort til bleer og hygiejneartikler

Grønvangskolen: Indsamling af tøj, fodtøj, legetøj oma. som er blevet uddelt i Gratisbutikken på Egely. Planlægning og afvikling af aktiviteter til ”Børnenes dag”.

Red Barnet: Bespisning og gaver til ”Børnenes dag”

Røde kors: Doneret telefonkort Gratis møbler og gavekort til tøj

Sansebamser v/Pia Troelsgaard: Gennem handelsstandsforeningen, private donationer og firmaet ”Sansebamser” er der indsamlet 90 sansebamser. Dertil kommer bidrag fra: Lægekæden. Rita Fredslund, Dekra.dk, Ladelund skilte og Flemming Simested samt private anonyme donationer.

Dansk Folkehjælp Doneret legoklodser, sorteret og organiseret de indsamlede effekter i ”Gratisbutikken”

Huset Rådgivning og udfyldelse af div. dokumenter Sortering af tøj i ”Gratisbutikken” Reparation af indsamlede cykler

Broen understøtter muligheden for fritidspas til børnene.

Vejen kirke har arrangeret gudstjeneste, fælles bespisning, legestue og mulighed for samtaler

En privat virksomhed ”Mødrenes dag”, hvor mødrene blev forkælet med gaver og aktiviteter

(Arkivfoto: Peter Schmidt) 

Torvedage - Rødding 

 

Byrådet har i eftermiddag været samlet til det første byrådsmøde efter sommerferien.

LEGEPLADS: Her blev der sagt ja til, at Foldingbro Borgerforening/Foldingbro Lokalråd må etablere en legeplads på en af kommunens grunde ved Kornmarken i Foldingbro.

Kommunen har for nuværende fire grunde tilbage ved Kornmarken, og det bliver Kornmarken 23, der må benyttes til legeplads.

- Til orientering er det en del år siden, at der er blevet solgt en grund ved Kornmarken, og derfor vurderes det, at der kan tages en grund ud af salg, lød det fra forvaltningen.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

* * *

 

BØRN: En pavillon i Billingland skal løse pasningsproblemer af børnene i 3-5 år i Vejen by og Askov.

Et enigt byråd besluttede, at der opsættes en permanent pavillon i Billingland med plads til 40 børnehavebørn. »Dette med henblik på at adressere kapacitetsudfordringerne i perioden december 2022 til og med marts 2023 samt ultimo 2023. Derefter vil den permanente pavillon kunne anvendes til forskellige formål, herunder til en udegruppe, hvormed forældrenes valgmuligheder udvides og/eller som buffer-kapacitet ved fremtidige, periodevise kapacitetsudfordringer.«

 

* * *

 

GAS: Borgmesteren Frank Schmidt-Hansen (C), Vagn Sørensen (V) og Niels Therkildsen (A) er udpeget til et koordinationsforum for varmeplanlægning.

Regeringen har indgået en aftale med KL om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne.

Aftalen indebærer, at alle husstande, der i dag er opvarmet med naturgas, inden udgangen af 2022 skal have besked om, hvorvidt de kan forvente at blive koblet på fjernvarme.

Regeringen forventer samtidigt, at udrulningen af fjernvarme er afsluttet inden udgangen af 2028, hvor dette er samfundsøkonomisk bæredygtigt.

For at komme i mål med denne omfattende planlægningsopgave oprettes der et koordinationsforum for varmeplanlægning her i kommunen. Forummet anbefales at bestå af:

  • To medlemmer fra byrådet.
  • To medlemmer fra hver af de fire varmeværker i Vejen Kommune (Holsted, Brørup, Vejen og Rødding).
  • En repræsentant fra naturgasforsyningsselskabet Evida.
  • Repræsentanter fra el-forsyningsselskaberne (I vores område EWII og Norlys).
  • Eventuelt repræsentanter fra andre selskaber, der udlejer og opsætter varmepumper (f.eks. OK).

 

rødding andelsboligforening 22 01

BILLIGERE: 500 kroner er også penge, men det er ikke alverden ud af et budget på 65,3 millioner kroner.

Byrådet har i eftermiddag sagt god for regnskabet for Rødding Andelsboligforenings 33 familieboliger i Rødding Vestergade.

Budgettet lød på 65.364.473 kr. Anlægsregnskabet viser udgifter på 65.363.973 kr.

Vejen Kommunes andel af anskaffelsessummen er 10 procent svarende til 6.536.500 kr.

 

 

400 nye elever startede i skolerne efter sommerferien, og for flere af dem er det helt nyt at skulle cykle til skole.

I kampagnen »Børn på vej« opfordrer kommunen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik forældre til, at de tager sig lidt bedre tid omkring skolen, hvis de kører børnene i bil.

 

(læs videre under annoncen)

Park Rock - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Kampagnen skal blandt andet minde trafikanter om at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn til de mange skolebørn, der færdes på skolevejene.

- Det allerbedste, man som forældre kan gøre, er at gøre børnene klar til selv at cykle eller gå i skole. På den måde lærer de at færdes i trafikken, og samtidig bliver biltrængslen omkring klokken otte ved skolen formindsket, lyder det fra Vejen Kommune.

- Det kræver træning og erfaring at blive god til at begå sig i trafikken. Jo mere forældre og børn træner i trafikken, desto bedre bliver barnet til at færdes sikkert, når det en dag skal ud på egen hånd. Trafiksikkerhed kan nemlig ikke læres fra bagsædet af en bil eller ved at kigge i en bog, fastslår kommunen.

- Det er en god idé at følges ad i starten, og ikke mindst at komme afsted i god tid.

Det bekræfter Sandie Nielsen, der er forælder til to drenge på Skodborg Børnecenter.

Hendes drenge er efterhånden så store, at de normalt selv cykler, men på grund af en fridag, valgte hun at følge dem i skole på cykel.

- Ved at bruge tid på at cykle sammen med drengene har vi for det første fået en god snak om, hvordan man skal færdes i trafikken. Nu ved jeg, at de kender reglerne, og det giver både drengene og mig en tryghed. Og så er det jo dejlig nemt, når børnene selv kan cykle til og fra skole eller til deres fritidsaktiviteter, siger hun med et smil.

Når man træner skolevejen, bliver børnene mere og mere opmærksomme i trafikken, blandt andet på betydningen af hajtænder og skilte, men også på andre cyklister og på at stoppe op og kigge sig for, inden man skal krydse en vej.

På Skodborg Børnecenter er man med til at trafiksikre skolevejen. Her er der netop etableret en rød hævet flade på Skodborg Søndergade foran børnecentret, og der er også opsat et skolepatruljeanlæg med blink.

Det skal være med til at markere, at bilisterne skal være opmærksomme og sætte farten ned, når de kører forbi skolen.

Mona Poulsen, der er skolepatruljeansvarlig, og de kommende skolepatruljeelever fra 6. klasse ser frem til at tage det nye anlæg i brug:

- Vi kommer til at sørge for, at de mindste elever bliver mere trygge i trafikken, når de skal krydse vejen. Det glæder vi os til at hjælpe med fortæller Anna, Therese og Line fra 6. klasse.

I løbet af august vil de nye skolepatruljeelever blive lært op i at bruge skolepatruljeanlægget. Så snart de er klar til det, vil anlægget blive taget i brug.

(Foto: Vejen Kommune)

 

 

 

Banditten, Molly, Sorteper, Jeppe, Odin - og Frank.

Det er navnene på de seks hangeder i anlægget i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - OK åbner 1. september

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det blev afsløret i forbindelse med dagens officielle genindvielse af anlægget og ikke mindst velkomsten til dyrene, geder, dådyr og fugle.

Navnene var valgt af de største sponsorer til projektet, og »Frank« var valgt af Brørup Landboforeningslegat.

Om navnet er inspireret af borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) forlød der intet om...

Netop spørgsmålet om fjernelsen af dyrene blev en af Frank Schmidt-Hansens første opgaver som borgmester.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Flere end 3000 skrev under på, at dyrene skulle tilbage - og det kom de, men alene takket være en gruppe borgere i Vejen Anlægs Venner.

Dyr, der blev fjernet for at spare penge på det kommunale budget.

- Nu ser vi resultatet af en halvskidt sag, hvor borgere tager ejerskab, lød det fra borgmesteren, der glædede sig over resultatet.

Tingene var dog ikke kommet af sig selv. Arbejdsgruppen bag de mange underskrifter havde deres holdninger, men målet er nået.

- Tak for kampen, lød det fra både Frank Schmidt-Hansen og formanden for anlæggets venner, Laila Højgaard Hansen (stående t.v. på foto øverst).

Endnu kan medlemsskaberne ikke skaffe midler nok til foderet, men flere meldte sig ind i foreningen i dag, og foreningen glæder sig også over de mange sponsorer, der hjælper til.

Dagens indvielse forløb i skyggen af træerne og forskellig underholdning.

Og kommunen sparede pengene, men der er igen dyr i anlægget.

(Fotos: migogvejen©)

 

vejen anlæg indvielse 22 05

Borgemester Frank Schmidt-Hansen (C) glædede sig over, at projektet kom i mål. En af gederne er i øvrigt navngivet Frank...

 

vejen anlæg indvielse 22 01

Der var underholdning af Den sønderjyske Pigegarde fra Rødding. 

 

vejen anlæg indvielse 22 02

Arrangementet bød på musik af denne lokale »boyband«...

 

vejen anlæg indvielse 22 03

Der var lejlighed til at hilse på gederne, der nu også er navngivet.

 

vejen anlæg indvielse 22 04

Der var lejlighed til en tur i den lokale »futte«.

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->