Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Arbejdet med de nye svingbaner ved den nye genbrugsplads på Koldingvej er godt i gang.

Torsdag skulle arbejdet med asfalteringen være færdigt.

Svingbanerne ind til genbrugspladsen var vurderet til at koste 2,8 millioner kroner.

Fra forvaltningens side var der faktisk lagt op til at bruge endnu flere penge, så der kunne bygges en rundkørsel, men politikerne mente, det trods alt ville være for dyrt.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen har tidligere skrevet om projektet:

https://migogvejen.dk/vejen/6849-ny-svingbane

asfalt 22 01

Antenneforeningen Vejen - topannonce

 

Millionrenoveringen af Vejen Kunstmuseum nærmer sig sin afslutning, og alle interesserede inviteres indenfor.

Der inviteres til åbent hus lørdag 2. juli.

 

(læs videre under annoncen)

Home byskilte red(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vejen Kunstmuseum inviterer alle fra nær og fjern til indvielse af museets nybyggeri og genåbning af de ældre sale, lyder det i en pressemeddelelse.

I 2016 kom der en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 28,6 mio. kr. til en tilbygning til Vejen Kunstmuseum. Derudover har byrådet i Vejen Kommune bevilliget 10 mio. kr. til en samtidig renovering.

Byggeriet indledtes i marts 2019 og fortsatte ufortrødent gennem pandemien om end på nedsat kraft.

Helt i tråd med den omhu, som museets hovedperson, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, lagde i 1924- byggeriet, gælder TTT - Ting Tager Tid.

- Mens lange leveringstider har fået tingene til at trække ud, har vi brugt tid på at gøre tingene ordentligt, gøre brug af gode løsninger, godt lokalt håndværk og gode materialer. Inde bag facaden arbejder både teknikere og fagligt personale med at få hele herligheden gjort klar til præsentation for offentligheden, så museet atter kan invitere børn og voksne fra nær og fjern ind til refleksion, fornøjelse og fordybelse, skriver Vejen Kunstmuseum.

- Åbningsudstillingen præsenterer aspekter af museets samling i en fusion af malerier, tegninger, møbler, grafik, keramik, bøger og skulpturer. Tilsammen giver de et unikt indblik i kunsten omkring år 1900, lyder det videre.

Vejen Kunstmuseum er et periodisk museum, som primært udstiller kunst fra tiden omkring 1900 og særligt værker skabt af den lokale kunstner, Niels Hansen Jacobsen, og kunstnerne i hans bekendtskabskreds, såsom tegneren og Maleren Jens Lund samt malerne Anna E. Munch, Ejnar Nielsen og Axel Hou.

Derudover råder museet over den største samling af tegneren Ingrid Vang Nymans værker i offentligt eje, og i 2016 opførtes et børnevenligt oplevelseslandskab, hvor man kan ride på Pippis hest, fange blæksprutter, lege og lave mad i Pippis køkken eller prøve kimonoer i den japanske pavillon.

(Fotos: Pernille Klemp)

 

vejen kunstmuseum pr 22 02

 

 

Der har været feststemning på Plejecenter Kærdalen i Vejen i dag.

Der var tid til at fejre 25-års jubilæet for opførslen af den første etape af centret.

Et center, der har i alt 105 boliger.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - 150 år

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Efter underholdning i formiddag var der i eftermiddag tid til den officielle fejring med taler, fællessang og afsløring af en skulptur, beboerne har lavet.

- Kærdalen blev bygget som erstatning for det gamle plejehjem, Rosengården, og allerede da man byggede første etape, var det besluttet, at man senere kunne erstatte det andet ældre plejehjem i Vejen, Egely, lød det bl.a. fra formanden for kommunens udvalg for social og ældre, Bodil Staal (A).

Første etape blev altså indviet i juni 1997, og siden kom etape to og tre, der blev indviet i 2003 og 2007.

- Mon ikke, der kommer flere jubilæumsinvitationer, funderede Bodil Staal.

- Da beboerne skulle flytte på Kærdalen, var det en stor omvæltning. Man flyttede jo til egen lejlighed, som var to-rums boliger med eget toilet og bad, men det var en stor glæde for beboerne at få deres egen lejlighed. De nød det meget. Der var både mere plads, mere ro og dermed mere privatliv, noterede udvalgsformanden.

Talerækken blev sluttet af af Adolf Johansen, der med sine 101 år er ældste indbygger.

Han roste både personalet og gruppen af frivillige, der står for forskellige aktiviteter på Kærdalen.

(Fotos: migogvejen©)

 

kærdalen jub 22 06

Med sine 101 år er Adolf Johansen den ældste beboer på Kærdalen i Vejen.

 

kærdalen jub 22 01kærdalen jub 22 02kærdalen jub 22 03kærdalen jub 22 04

 

Udfordringen med at nedbringe CO2-udslippet er en opgave for alle, også i Vejen Kommune, der netop har færdiggjort klimaplanen for hele kommunen.

 

(læs videre under annoncen)

Landklinikken

 

- I klimaplanen er der sat ambitiøse mål for at reducere udledningen af drivhusgasser. De traditionelle fossile energikilder skal ændres til bæredygtig og vedvarende energiproduktion, og der er fokus på områderne transport, landbrug og energi. Samtidig arbejdes der med at tilpasse til de klimaforandringer, der allerede er sket, og som der kommer flere af, så som mere regn hele året, voldsom regn eller skybrud, stigende grundvand, tørke og storme, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- I klimaplanen finder man en beskrivelse af de initiativer, vi som kommune selv tager og dels hjælper med at søsætte. Vi skal håndtere klimaforandringerne sammen. Derfor har involvering af borgere og virksomheder været en stor del af klimaplanen, forklarer borgmester Frank Schmidt-Hansen (C).

Har man som borger eller virksomhed lyst til at høre mere om klimaplanen og få beskrevet de forskellige initiativer, kan man deltage i høringsmødet mandag aften på Vejen bibliotek.

Der vil ligeledes være mulighed for at besøge forskellige stande med blandt andet Vejen Forsyning og Vejen Varmeværk samt høre mere om kommunens affaldsplan og varmeplan samt planer for blandt andet ladestandere og cykelstier.

- Med visionen for klimaforebyggelse »Vejen vil være den kommune i Danmark, hvor erhvervslivet lykkes bedst med den grønne omstilling« vil kommunen bidrage til, at fødevarebranchen, håndværks- og bygningsbranchen samt transporterhvervet kommer igennem den grønne omstilling, der er nødvendig for at nå Klimalovens målsætninger for reduktion af CO2-udledning. Dette skal gøres via samarbejde, kompetenceløft, innovation og iværksætteri, lyder det videre.

På klimatilpasningsområdet er visionen »Vejen vil være den kommune i Danmark, der er bedst til at håndtere vand«.

- Den vision kan kun lykkes, hvis der er medspillere hos erhvervslivet samt borgere og lokalråd. Til det forklarer Sally Huntingford, der er leder af Natur & Miljø i Vejen Kommune:

- Vi vil samarbejde med lodsejere og boligejere om at skabe de bedste og billigste klimatilpasningstiltag samtidigt med, at der skabes flest synergier og merværdier for befolkningen.

Som eksempel samarbejder Vejen Kommune - via Kongeåkomiteen - med nabokommunerne Kolding og Esbjerg om vandhåndtering og klimatilpasning i hele oplandet til Kongeåen.

Vejen Kommune følger de klimamål, som Danmark har sat sig sammen med en lang række andre lande om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procwnt i 2030 og netto-nul udledning i 2050. Klimaplanen er i høring frem til 1. juli og skal være endelig vedtaget og afleveret 31. oktober.

Vil man læse oplægget til Vejen Kommunes klimaplan, kan det gøres på hjemmesiden klimaplan.vejen.dk

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

 

 

»Lidt royal har man vel lov at være.«

Sådan lyder et slogan, og det kan en række brandfolk fra Falck i Vejen nu også kalde sig.

I hvert fald deltog de i pinsens Royal Run i Kolding i stil med mange andre, men en del af brandfolkene valgte at gennemføre i indsatsdragt.

På billedet er det fra venstre Kasper Thomsen, Allan Holbek Hansen, Mike Boysen Sandholm, Klaus Lydiksen, Anders Jessen, Morten Sylvestersen og Kasper de Place Kejlstrup.

Yderligere var Falck i Vejen repræsenteret på One Mile.

(Foto: Falck Vejen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Målet hos politikerne er 44.000 indbyggere her i kommunen, men det går den forkerte vej.

Og så har vi mistet en landsby.

 

(læs videre under annoncen)

Bække Murerfirma

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det fortæller befolkningstallene fra Danmarks Statistik.

Pr. 1. januar var vi 42.596 indbyggere mod næsten 200 flere et år tidligere.

Opgørelsen fortæller også, at vi er blevet en landsby færre. Lintrup er ganske enkelt væk.

Det vil så sige, at der stadig er folk i området, og byen er der også, men antallet af indbyggere er faldet til under 200, og så kaldes det ikke længere en landsby.

Føvling nærmer sig i øvrigt samme grænse med et fald fra 209 til 206 indbyggere.

Størst vækst i indbyggertal har Askov oplevet, mens det største fald er kommet i Brørup, hvor der er et fald fra 4602 til 4516. Gesten har oplevet et fald på 23 indbyggere.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud i de enkelte områder.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

indbyggertal 2022

Tallene fra Danmarks Statistik.

Jens Steensgaard - reception 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

 

Et klart flertal her i kommunen havde ja-hatten på ved dagens afstemning.

12.177 eller 61,8 procent satte kryds ved ja til ophævelse af EU-forbeholdet, mens 38,2 procent eller 7519 stemte nej.

Et klart flertal, der dog er en smule lavere end på landsplan.

I Føvling gik vælgerne mod strømmen. Her stemte 52 procent nej.

Størst ja var der i Askov-Malt med 70,1 procent.

Stemmeprocenten i Vejen Kommune lød på 65,85.

(Foto: migogvejen©)

 

Her kan du se, hvordan der er stemte de enkelte steder i kommunen:

https://kmdvalg.dk/AV/2022/A707575.htm

Her kan du se stemmetallene på afstemningsstederne i hele Vejen-kredsen altså inkl. Billund Kommune:

https://nyheder.tv2.dk/folkeafstemning/resultater/vejenkredsen

 

Dagens afstemning om EU-forbeholdet startede klokken 08.00.

Der var dog mange, der tyvstartede.

Det skete i form af brevstemmer, og mange benyttede sig af muligheden for at stemme på den måde.

Faktisk har ikke færre end 1010 brevstemt her i kommunen, og det er en væsentlig stigning i forhold til den seneste EU-afstemning.

Dengang var der godt 600, der brevstemte. Om det er fortsat er coronaen, der gør, at mange har valgt at brevstemme i stedet for at møde op, er uvist.

De 1010 brevstemmer er dog langt fra alene kommet fra Vejen Kommune.

Der er faktisk borgere fordelt i 35 forskellige kommuner, der har stemt på forhånd her i kommunen. Brevstemmer, der så efterfølgende er sendt rundt til de andre kommuner for at blive talt med der.

(Foto: migogvejen©)

Home byskilte red

(tryk på annoncen og se mere)

 

Traditionen tro var der mange, der ville have krydset sat først på dagen.

Der var ganske enkelt kø foran indgangen til valgstedet i Vejen Idrætscenter op til startsignalet klokken otte.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et par af de første vælgere blev bedt om at være med til at tjekke, at stemmeboksene var tomme, da afstemningen om EU-forbeholdet startede.

Det var de, og derefter kunne der sættes kryds, og det kan der frem til klokken 20.

Ifølge kommunen var der klokken 10 en stemmeprocent på 12,3 her i Vejen Kommune.

(Fotos: migogvejen©)

 

afstemning valg 22 01afstemning valg 22 02afstemning valg 22 03

 

 

Skal vi leve grønt. I Maltbæk er der ingen tvivl - svaret er ja.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det blev slået fast ved årets optog i forbindelse med byfesten i Askov.

Grønt kan deles i forskellige kategorier, og vi lader billederne tale deres eget sprog omkring valget i Maltbæk.

En række andre deltog i optoget ført an af Vejen Garden.

(Fotos: migogvejen©)

 

byfest askov 22 10byfest askov 22 09vejen garden 22 01byfest askov 22 01byfest askov 22 02byfest askov 22 03byfest askov 22 04byfest askov 22 05byfest askov 22 06byfest askov 22 07byfest askov 22 08

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->