Vejen
migogvejen - Her er plads til din annonce - top

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC bund 

(læs mere om Vejen BC ved at trykke på annoncen)

 

 

 

- Med ansættelsen af Klaus Wiinberg Andersen som forstander får vi en meget engageret og dygtig leder, som har et godt kendskab til efterskoleverdenen både som lærer, viceforstander og forstander, skriver formanden, Susanne Steiner, i en pressemeddelelse.

- Klaus har udover efterskoleerfaring tidligere arbejdet som udviklingskonsulent i DBU, hvorfra han har et stort kendskab til at samarbejde med foreningsliv og lokalmiljø og projektstyring, noterer Susanne Steiner.

Den nye forstander er 49 år og bor i Odense sammen med Pernille og deres tre piger, Emma på 20 år, Laura på 18 år og Matilde på 12 år.

- Klaus er et aktivt menneske, hvor fodbold, løb og padel er de foretrukne aktiviteter, når pulsen skal op. Herudover bruger han meget tid sammen med familie og venner, skriver skolen videre.

Han kommer fra en stilling som forstander på Korinth Efterskole, hvor han har været ansat siden 2014.

Klaus Wiinberg Andersen fortæller i pressemeddelelsen, at efterskoleformen giver ham en masse energi og en stor arbejdsglæde. Arbejdet med de unge mennesker kræver nærvær, nysgerrighed, autencitet og viljen til dialog - herigennem skabes det tillidsfulde rum, hvor de unge kan udvikle sig.

Han starter på skolen 1. august og afløser Steffen Bendix Pedersen.

På billedet er den nye forstander fotograferet sammen med formanden, Susanne Steiner.

(Foto: Ladelund Efterskole)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft