Bjarne Lastein - folketingskandidat Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Der blev både demonstreret nytårskrudt og vist billeder af, hvad der kan ske, hvis man ikke er forsigtig med brug af raketter og andet til årsskiftet, da brandstationen i Skodborg tirsdag sidst på eftermiddagen dannede rammen om et fælles arrangement omkring sikker håndtering af fyrværkeri.

Det var Skodborg IF, Dagli'Brugsen, Skodborg frivillige Brandværn og Skodborg Børnecenter, der stod bag arrangementet, der gav et indblik i brugen af de forskellige ting. Det blev også gjort klart, at der først må fyres af efter jul, men det kan allerede købes nu.

I fjor trak et tilsvarende arrangement rigtig mange mennesker, men i år var der god plads i brandgaragerne.

 

 

Vi har i dag måttet tænde det tredje lys i adventskransen, og der er nu faktisk kun en uge til jul.

Nedtællingen til den store dag og aften er i gang, og det ønsker netavisen »migogvejen« i de næste dage at markere ved at bringe billeder af jeres julepynt, hvad enten det er inde eller ude. I gang med kameraet og mail til mig, hvor det står og evt. hvem, der har lavet det. Send til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

I aften var jeg en tur på Kongevej i Rødding, hvor jeg ikke kunne undlade at gøre holdt for at tage et foto af julebelysningen på dette hus.

Brandfolkene i området er klar til at smide alt, hvad de har i hænderne, når der er brug for hjælp.

Sådan var det også sidst på formiddagen, da alarmen lød hos brandfolkene i Skodborg. Alarmen lød på gårdbrand på Skodborgvej 6 i udkanten af Skodborg, men der var ingen brand - i hvert fald ikke mere ild, end der skulle være.

En forbipasserende havde passeret ejendommen og slået alarm uden at ulejlige sig op og se, hvad der brændte.

Det viste sig alene at være røg fra halmfyret (til højre på billedet), der står isoleret fra gården, så der var intet at lave for brandfolkene.

I øvrigt brandfolk og indsatsleder, der ærgrer sig over, at folk bare slår alarm uden at undersøge sagen nærmere. Og det er langt fra første gang, der bliver slået alarm om brand på den adresse, men igen var der alene spild af brandfolkenes tid...!

 

Gennem de seneste 19 år er arrangementet, »Hop i Søen«, i Jels 31. december blevet større og større.

Det, der startede som fire venners nytårshilsen til hinanden på årets sidste dag, er efterhånden blevet et tilløbsstykke, hvor omkring 300-350 løbere, og omkring 20-30 mountainbikere henholdsvis løber og cykler rundt i den smukke natur ved Jels. Efterfølgende hopper langt de fleste i det kolde vand ved Jels Søbad.

Arrangementet gentages selvfølgelig igen 31. december, hvor deltagerne mødes ved Jels Søbad og løber fem eller otte kilometer eller tager en tur ud på MTB-sporet i Troldeskoven.

Omkring kl. 11.00 er de fleste deltagere klar til at hoppe i vandet, og på det tidspunkt plejer der er være mindst ligeså mange tilskuere ved søbadet, som der er deltagere i arrangementet. Det er naturligvis ganske gratis at løbe eller cykle med, ligesom det er frivilligt, om man vil hoppe i vandet.

- Vi gør det for at takke hinanden for det gamle år og samtidig ønske hinanden et rigtig godt nytår. At det så er blevet til en større begivenhed med deltagere fra hele regionen, er jo blot et ekstra plus, fortæller Per Clausen, som er en af de fire venner, som var med ved starten for 19 år siden.

Ligesom sidste år vil »De Blå Istapper« (vinterbaderne i Jels) sælge varme drikke til favorable priser, ligesom de vil sørge for, at saunaen i foreningshuset er tændt indtil kl. 12.00.

Jels frivillige Brandværn vil igen i år være stede som en ekstra sikkerhed for dem, som hopper i vandet.

Vinterens første store snefald kom belejliget i weekenden, og det fik mange til at komme ud i sneen. Der blev kælket, kørt på slæde og lavet snemænd som her i Rødding, hvor det er 10-årige Maja Lyhne Bertelsen, der nød sneen i fulde drag og fik tryllet denne snemand frem.

Ledere fra en række af de lokale fodboldklubber var på plads, da DBU...

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->