Så er den nye legeplads på Rugtoften i Skodborg officielt indviet.
Det er også en indvielse, der har ladet vente på sig.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ved indvielsen kunne deltagere fortælle, at det er 49 eller 50 år siden, at tanken om en legeplads første gang blev luftet.
Nu er den en realitetet og var faktisk taget i brug, inden den røde snor blev klippet.
- Det bliver et rigtigt godt mødested her mellem de grønne træer, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan mødes, lød det bl.a. fra Vagn Sørensen (V) formand for kommunens teknik og miljøudvalg.
Projektet har kostet omkring 350.000 kroner betalt af Vejen Kommune foruden en stor mængde frivilligt arbejde.
- Vi har nu 20 legepladser, som Vej & Park har ansvaret for, og derudover er der 80 andre legepladser rundt i kommunen, forklarede Vagn Sørensen.
Efter den officielle åbning blev der budt på gløgg og æbleskiver.
(Fotos: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
December byder traditionen tro på masser af juleaktiviteter.
I denne weekend er der både lørdag og søndag julemesse i Thorhallen i Jels.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Karina Juhl - indehaver af Lux by Juhl - mente, Jels bør have en julemesse.
I Thorhallen var Jens Jacob Vig enig og sagde ja til et samarbejde om messen, og det er ikke en enlig svale.
Det er deres første julemesse, men det er ikke den sidste. Weekendens messe skal gerne være starten på en tradition, der formentlig afvikles anden weekend i advent igen næste år.
- Vi er blevet kontaktet af flere, der gerne vil være med næste år, lyder det fra Jens Jacob Vig, som migogvejen træffer ved førstedagens messe.
Søndag er der igen chance for at komme til messe og hygge sig og måske få styr på et par julegaver.
(Fotos: migogvejen©)
Weekenden byder på julemesse i Thorhallen i Jels.
Karina Juhl - indehaver af Lux by Juhl - og Jens Jacob Vig fra Thorhallen satser på en gentagelse om et år.
Messen giver også mulighed for en tur i hestevogn.
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Weekenden i Thorhallen i Jels kommer til at stå i julens navn.
Lux By Juhl og Thorhallen er gået sammen om at stable en hyggelig julemesse på benene.
Der er åben både lørdag og søndag, og 25 lokale udstillere er på plads med smagsprøver, konkurrencer og julerier, og der der er også mulighed for at komme hjem med de første julegaver.
(Arkivfoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Der er i eftermiddag budt på en forfriskning i Dagli'Brugsen i Skodborg.
Der blev budt velkommen til butikkens nye uddeler, Hans Jørgen Larsen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Han er startet i butikken her ved indgangen til julemåneden og afløser Niki Sørensen.
Hans Jørgen Larsen har tidligere været uddeler i SuperBrugsen i Tjæreborg og glæder sig til at lære kunderne og området i Skodborg at kende.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen har tidligere omtalt ansættelsen:
https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/7761-uddeleren-er-fundet
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
I Skodborg var der overhovedet ikke tvivl om, hvor julemanden var henne.
På gården Skatkær kunne hans snorken høres viden om, og da de henved 250 børn og voksne troppede op på gården og kaldte på ham, fik de ham vækket.
Han var straks klar til at tage med de mange mennesker ned i byen for at tænde lyset i juletræet.
Anført af Skodborg frivillige Brandværnsorkester gik turen til juletræet på Torvet og derfra videre til byens brandstation, hvor der blev serveret æbleskiver med mere.
(Tekst og fotos: H.E. Haulrich©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Det Kreative Adventsmarked, der blev afholdt på Jels Voldsted i weekenden, trak mange mennesker til.
I lokalerne ved de naturskønne omgivelser var der mange stande med flot håndværk, keramik og stentøj, dekorationer og pileflet samt malerier med mere.
Der var virkelig meget at se på for de mange, der benyttede lejligheden i det gode efterårsvejr til at få ideer til årets julegaver og julestemning.
(Tekst og fotos: H.E. Haulrich©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Jels-vikingerne har sat endeligt punktum for sommerens vikingetogt, som gav et overskud på mere end 400.000 kr.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
16.209 tilskuere så i sommes forestillingen om Danemordet.
- Regnskabets time har fundet sted, og vikingetogtet har indbragt ikke mindre end 404.029 kr. til foreningen, lyder det i en pressemeddelelse.
Med sommerens togt i bagagen er forberedelserne til næste sommers forestilling allerede i fuld gang. Manuskriptforfatter Morten Stenger ligger i disse dage sidste hånd på manuskriptet, der bærer titlen »Den Sidste Viking«.
2023-forestillingen er baseret på den historiske beretning om Harald Hårderåde. Det er en historie, der er sprængfyldt med kampe, drama og kærlighed.
- Faktisk er der så meget kærlighed, at der er nok til hele tre kærlighedshistorier - den stormfulde, den storladne og den stille, så det bliver spændende at se, hvilken kærlighed, der holder længst, lyder det videre.
- Til trods for den historisk høje inflation har vi valgt at holde billetpriserne fuldstændig i ro, forklarer Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.
Noget, der til gengæld ikke bliver holdt i ro, er antallet af pladser på friluftsscenen.
- Gennem tilbagemeldinger fra publikum de seneste sæsoner har vikingerne besluttet at give hver gæst 10 cm. mere plads at sidde på. Det reducerer kapaciteten til ca. 1200 tilskuere pr. forestilling, men skulle gerne betyde en bedre helhedsoplevelse for alle gæsterne. Kvalitet betyder mere for vikingerne end kvantitet, lyder det fra vikingespillet.
Fra torsdag 1. december kan du sikre dig billet til sommerens forestilling på den smukke friluftsscene i Jels.
(Arkivfoto: migogvejen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
KFUM-spejderne i Lintrup afviklede søndag deres julearrangement.
Her var der arrangeret »gå-banko« rundt i byen, og derefter var der pyntet op i spejderstuen, hvor der var spændende salgsboder.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Udenfor var der tændt op i bålet i bålhytten, hvor man kunne sætte sig ved varmen og spise pølser eller lave pandekager over bålet.
Tombolaen var også godt besøgt.
(Tekst og foto: Ole O. Sørensen©)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Søndagen stod i julehyggens tegn i Jels.
Der blev budt på hygge i møllen, inden der var tid for vækning af julemanden.
Det lykkedes at få den gamle, rødklædte julemand råbt op, og turen gik fra møllen til torvet.
Her var der tid til dans om juletræet og et par julesange, inden de yngste fik godteposer.
(Fotos + video: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen
Brandfolkene fra Rødding frivillige Brandværn måtte i eftermiddag i aktion.
De mange børn - og voksne - fik julemanden råbt op på plejehjemmet Enghaven, men han kunne ikke komme ned.
Heldigvis var brandfolkene forudseende og holdt klar, og de fik en stige frem og den vågne julemand hjulpet ned.
Derfra gik turen til midtbyen ført an af Den sønderjyske Pigegarde.
Der var tid til en dans om juletræet, inden julemanden var klar med godteposer til de yngste.
(Foto + video: migogvejen©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Detaljer
- Skrevet af Leif Christensen