Klaus Kulmbach - topannonce Rødding Auto - topannonce

Det 18 millioner kroner store byggeprojekt ved Rødding Centret er kommet et skridt videre.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det skete, da politikerne i kommunens udvalg for sundhed, kultur og fritid nikkede ja til, at centret må optage et lån på op til 2,5 millioner kroner uden kommunegaranti.

Som tidligere omtalt på migogvejen.dk nåede Rødding Centret ikke i mål med indsamlingen, og derfor skal centret på lånemarkedet.

Det ventes, at byrådet til sidst siger god for dette lån, og dermed kan en stor del af centrets strategiplan fra 2016 blive ført ud i livet.

- Projektet udbydes i fagentrepriser, og vi har nu fået styr på, hvad der skal være af gulv- og vægmaterialer, så i april kan processen sættes i gang, så vi ca. 1. maj har tilbuddene inde, fortæller formanden, Torben Falkenberg, til migogvejen.

I forbindelse med projektet skal de gamle omklædningsrum og mødelokaler fra 1964 brækkes ned.

Arbejdet med nedbrydning og genopbygningen kan ikke undgå at påvirke dagligdagen i centret - selvfølgelig under forudsætning af, at centret må genåbne efter corona-nedlukningen.

- Jeg håber, folk ser positivt på det, og det skal jo være skidt, før det bliver godt, konstaterer centerleder Klaus Svendsen overfor migogvejen.

Projektet omfatter bl.a. et nyt fitnesscenter og aktivitetscenter. Indtil det står færdigt, sendes folk ned i byen, hvor Rødding Centret har lejet lokaler, der kan bruges, til fitness-folket kan komme tilbage til centret.

- Arbejdet starter formentlig 15. maj, og 1. juni næste år er det færdigt, fortæller Torben Falkenberg.

Han glæder sig over, at der er godt gang i udlejningen af hytterne, og de får et løft, når det store projekt er færdigt. De får adgang til et køkken og et opholdsrum, som også kan benyttes af f.eks. sportsfolk, der er på lejr i centret.

(Fotos: LLN Press©)

 

migogvejen har skrevet om resultatet af indsamlingen:

https://migogvejen.dk/rodding/4796-naede-ikke-i-mal

 

rødding centret 21 03

De gamle omklædningsrum er snart fortid i Rødding Centret. (Foto: LLN Press©)

 

rødding centret 21 01

Omklædningsrummene er fra 1964 og er ikke just det, sportsfolk ønsker i dag. (Foto: LLN Press©)

 

rødding centret tegning 21 01

Rødding Centret skal renoveres for næsten 18 millioner kroner. (Tegning: Vejen Kommune)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->