migogvejen - Her er plads til din annonce - top

I 2020 blev der solgt byggegrunde i Vejen Kommune som aldrig før.

 

(læs videre under annoncen)

Raco dispenser

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- En af succeshistorierne fra 2020 er den ekstraordinære store efterspørgsel, der var på byggegrunde i Vejen Kommune. Gennem de senere år har der grundlæggende været godt gang i salget, men 2020 har toppet med 59 solgte grunde fordelt på Vejen (33), dernæst Jels (12), Brørup (4), Holsted (4), Rødding (2), Andst (1), Bække (1), Glejbjerg (1) og Hovborg (1) mod i alt 31 i 2019, skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Som noget nyt har især Jels været på folks nethinde. I 2020 er salget steget med hele 300 procent med 12 solgte grunde i 2020. Rikke Gaarde Andersen, der er salgsansvarlig i Teknik & Miljø forstår godt, hvorfor Jels hitter blandt køberne:

- Jels har en god placering mellem Vejen, Vamdrup og Vojens, så oplandet er stort, hvilket vi også kan se, da det ikke kun er kommunens egne borgere, der flytter hertil. Jels tilbyder borgerne en enestående natur, en god skole og daginstitution, læge og tandlæge, fine indkøbsmuligheder og ikke mindst et godt foreningsliv. I Jels har man det til fælles, at man vil hinanden, siger hun i pressemeddelelsen.

Køberne i Jels ved, at de ikke blot køber en boliggrund. De køber en del af noget større.

Det har familien Lund og Halldórsson (billedet) fra København og Reykjavik også konstateret. Noget af det, som familien vægtede højt, var gode tilbud til deres børn, masser af natur, handlemuligheder og et godt foreningsliv. Det lyder som noget, man kan få de fleste steder, men efter at have besøgt området, talt med lærere og pædagoger, afprøvet indkøbsmulighederne og talt med de kommende naboer i Jels, følte de sig hjemme.

- Jeg troede aldrig, at jeg kunne lokke min islandske mand med til Sønderjylland, hvor mine forældre bor. Men det var faktisk ham, der valgte Jels fortæller Jenný Lára Lund. Allerede fra første gang han badede i Jels sø, følte han, at Jels er et helt unikt sted. Måske fordi vi ikke er vant til, at man bare kan hoppe i en sø midt inde i byen, og når han ikke kan bade i de varme kilder, så er søen et godt alternativ. Selvom familiens hus ikke er færdigbygget endnu, føler de, at de har vundet i lotteriet, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi glæder os til snart at blive en del af Planetparken og en del af det gode foreningsliv, som vi både ser og hører meget om fra vores naboer. Vi glæder os til at gå ture i skoven, løbe rundt om søen og generelt bare at nyde alt den smukke natur, som Jels er omgivet af. Jeg glæder mig især til at vinterbade, og pigerne glæder sig allermest til at bo tæt på deres nye legekammerater, noterer Magnús Halldórsson.

Der er nye boliggrunde på vej flere steder i Vejen Kommune, og selvom der jævnfør kommunens boligudstykningsstrategi 2020-2024 går nogle år endnu, før der igangsættes en undersøgelse om en ny lokalitet for byggegrunde i Jels, er der lys forude.

- Vi ved, at lokalrådet i Jels er interesseret i flere boliggrunde, og det med god grund, da Jels er et populært område. Derfor er der også en ny udstykning på vej. Med 21 boliggrunde tilbage i Jels, er der dog plads til, at stadigt flere kan bosætte sig der, forsikrer Vagn Sørensen (V), der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune.

Vejen Kommune oplyser yderligere, at 2021 starter positivt ud. Årets første dage har allerede budt på tre handler i henholdsvis Vejen, Rødding og Holsted.

(Foto: Vejen Kommune)

 

migogvejen har tidligere omtalt salget i Jels:

https://migogvejen.dk/rodding/4599-rift-om-grunde

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft