Onsdag aften kørte Holsteds ligahold året sidste match på hjemmebane, og der blev sluttet af med maner efter en sæson, hvor det har været langt mellem de positive oplevelser på eget grus.
I aften blev gæsterne fra Holstebro imidlertid sat noget så eftertrykkeligt på plads, da Holsted kørte en fortjent sejr på 51-36 hjem.
Dermed fik tilskuerne ikke alene en god oplevelse at slutte sæsonen af på.
Sejren betyder også, at Holsted-mandskabet nu er sikker på at komme i semifinalen, der dog ikke køres på eget grus.
I modsætning til matchen i sidste uge viste bredden hos Holsted, at de kunne finde rundt på hjemmebanen.
Nicki Pedersen var suveræn og vandt de seks heat, han kørte, og scorede 18 points.
Rasmus Jensen scorede 11 points, Nicolai Klindt ni points, Jonas Jeppesen syv points og Sam Jensen seks.
(Foto: LLN Press©)