Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Områdets folketingsmedlem, Anni Matthiesen (V), har mandag været på besøg i Rødding-området, hvor hun besøgte fire virksomheder.

Dagen startede med et besøg ved Primo Plast i Lintrup, hvor hun hørte om virksomhedens nye produktlinjer og udvidelse med ansættelse af op mod 15 nye medarbejdere.

Dernæst besøgte Venstrepolitikeren en landmand, Thomas Hansen, som kunne berette om, at økonomien i hans landbrugsbedrift i 2017 så rigtig godt ud. Landmanden gav ifølge en pressemeddelelse regeringens fødevare- og landbrugspakke en stor del af æren for den forbedrede indtjening.

Ved middagstid besøgte Anni Matthiesen Rødding Fri Fag- og Efterskole. Her hørte hun om, at skolen havde fået flere elever og bedre sikkerhed for fremtiden, efter den var blevet gjort til en kombinationsskole. Det glædede børne- og undervisningsordføreren:

- Sidste gang jeg besøgte Rødding Fri Fag- og Efterskole, var der en del usikkerhed grundet et for lavt elevtal og ændret tilskudsregler. Det er dejligt, at jeg ved dagens besøg kan se, at udviklingen nu er vendt, og at skolen har fået bedre fremtidsudsigter, siger Anni Matthiesen.

Folketingsmedlemmet afsluttede dagen med et besøg ved Kirkens Korshær i Rødding, hvor hun også kunne høre om den gode udvikling, som genbrugsbutikken havde gennemgået:

- Ved Kirkens Korshær fik jeg at vide, at ikke mindre end 75 ældre frivillige mødes og hjælper med at holde genbrugsbutikken kørende til gavn for varmestuerne rundt om i landet. Det glæder mig, at det lykkes både at gøre noget godt for lokalsamfundet samtidig med, at ældre mennesker aktiveres og får styrket deres sammenhold, siger Anni Matthiesen, der ser tilbage på en god tur i området.

- Jeg synes, det har været en utrolig givende og positiv dag. Fælles for de fire besøg var, at der alle steder var en positiv stemning. Det er vigtigt for os som folketingsmedlemmer at komme ud og opleve, hvad det er, der virker, og hvad der ikke virker. Det skal vi bruge i vores lovgivningsarbejde, så vi kan dele de gode erfaringer og skabe endnu bedre vilkår for vækst og udvikling i hele Danmark, fortæller Anni Matthiesen.

 

anni4anni4anni4

(billedtekster)

Anni Matthiesen og landmand Thomas Hansen.

Folketingsmedlemmet Anni Matthiesen på besøg ved Primo Plast, hvor Kristian Andersen viste rundt.

Anni Matthiesen foran Rødding Fri Fag- og Efterskole sammen med leder Jette Christensen.

Anni Matthiesen sammen med nogle af de ældre frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Rødding.

 

 

Asbjørn Nielsen siger farvel til posten som forstander for Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole.

I stedet bliver han fra 1. maj ny direktør på VUC Syd.

»47-årige Asbjørn Nielsen kommer fra en stilling som forstander på Skibelund Gymnastik og Idrætsefterskole, som han de seneste ti år har vendt til at være en respekteret og veldrevet efterskole. Han har en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner med fokus på statslig styring og er oprindelig håndværks- og læreruddannet med en tillægsuddannelse i vejledning. Det er dermed en direktør, der både kender det pædagogiske maskinrum og har sikker hånd på skoledrift, som nu sætter sig i stolen, hedder det i en pressemeddelelse fra VUC Syd.

Det er et enstemmigt ansættelsesudvalg bestående af bestyrelsen, der har peget på Asbjørn Nielsen. Bestyrelsesformand HP Geil er glad for, at det er lykkedes at hente ham til VUC Syd:

- Vi får med Asbjørn Nielsen en direktør, der både har et stærkt pædagogisk fundament og en solid ledelsesmæssig ballast. Der er ikke nogen tvivl om, at der ligger et stort stykke arbejde med at genskabe tilliden til VUC Syd. Asbjørn Nielsen har bevist, at han kan sikre en veldrevet skole og stille sig i spidsen for pædagogisk nytænkning og udvikling. Derfor har vi tillid til, at han er den helt rette til jobbet.

Med sin baggrund i efterskoleverdenen, er Asbjørn Nielsen vant til, at der ikke er en naturlig elevgruppe, men at en skole hele tiden skal være attraktiv og gøre sig fortjent til sine elever. Det vil også være en vigtig del af Asbjørn Nielsens fokus i den videre udvikling af VUC Syd.

- Det er med stor lyst, at jeg påtager mig opgaven som direktør for VUC Syd. Jeg vil arbejde for, at der igen kommer fokus på kerneopgaven, som er at drive den bedst mulige uddannelsesinstitution for vores kursister og samtidig også være en dannelsesinstitution. Der er et kæmpe potentiale i VUC Syd, og det ser jeg ser frem til at forløse sammen med medarbejderne, siger Asbjørn Nielsen.

Asbjørn Nielsen har gennem mange år været organisatorisk aktiv i det frivillige foreningsliv og i organisatorisk arbejde i DGI, ligesom han har haft et stort internationalt engagement i flere organisationer. Privat er han gift med Birgitte Pallesen og sammen har de tre børn på henholdsvis 17, 19 og 21 år. Parret flytter i forbindelse med Asbjørns ansættelse hos VUC Syd til området.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

Jarl Vagn Hansen er ansat som ny beredskabsdirektør ved TrekantBrand, skriver TrekantBrand.

Den nye beredskabsdirektør har en lang erfaring inden for brand- og redningsområdet.

Jarl Vagn Hansen, der er 44 år, kommer fra et job som beredskabsdirektør ved Brand &
Redning Sønderjylland – det fælles sønderjyske beredskab, hvor han har været de seneste to et halvt år.

Han har tidligere arbejdet som beredskabschef ved Aabenraa Kommune og har også en fortid i
Falck, hvor han først var stationsleder og siden brand- & kontraktchef.

Hans faglige baggrund er en HD i organisation og ledelse og en MBA ved Århus Universitet,
hvor han også gennemførte en bestyrelsesuddannelse. Han er i dag formand for Danske
Beredskaber.

Borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, der er formand for den fælles
Beredskabskommission, glæder sig til samarbejdet med den nye beredskabsdirektør.

- Jeg er sikker på, at vi med Jarl Vagn Hansen får en meget kvalificeret mand på posten som
direktør. Jarl Vagn Hansen har 20 års ledelseserfaring og 20 års driftserfaring særligt inden for
brand- og redningsområdet. Han er vant til at have ansvaret for mange medarbejdere og et
stort budget og kan samarbejde og forhandle på alle niveauer. Og så har han en meget
involverende og tillidsbaseret ledelsesstil, understreger Ib Kristensen.

Jarl Vagn Hansen glæder sig til jobbet som beredskabsdirektør.

- TrekantBrand dækker over et spændende område i Danmark i stor udvikling, som
brandvæsnet aktivt skal være en del af. Jeg glæder mig til det nye samarbejde med de seks ejerkommuner
og kontakten til medarbejderne inden for alle grene af beredskabet. Jeg glæder mig
også til at dykke ned i de aktuelle udfordringer, som beredskabet står midt i og skabe varige
fremadrettede løsninger sammen med alle de dedikerede medarbejdere og øvrige
interessenter, understreger Jarl Vagn Hansen.

Privat bor Jarl Vagn Hansen i Kolding sammen med Berit og deres to børn.

(Foto: LLN Press©)

 

Der er feststemning med bl.a. kagemand på Vejen Friskole i Læborg i dag.

Årsagen skal findes hos skolens leder, Lars Friis, der i dag runder de 50 år, og det skal naturligvis fejres. Det skete ved både morgensamlingen og siden med kagemand, og senere på dagen byder Lars Friis indenfor til reception.

Det var en ren formalitet, da det nye byråd onsdag var samlet for at fordele posterne mellem sig. Navnene var givet på forhånd efter en forholdsvis fredelig konstituering, så der var alene tale om et formelt valg. Du skal dog ikke gå glip af de forskellige valg alligevel.

Borgmester: Egon Fræhr (V) 

1. viceborgmester: Morten Thorøe (V)

2. viceborgmester: Anni Grimm (O)

 

Økonomiudvalg:

Egon Fræhr (V) - formand
Frank Schmidt-Hansen (C)
Morten Thorøe (V)
Malene K. Nielsen (V)
Jørgen Thøgersen (A)
Bodil Staal (A)
Marie Ebsen (A)

 

Udvalget for teknik og miljø:

Vagn Sørensen (V) - formand
Claus Grimm (O)
Niels Therkildsen (A)
Elin Winther (A)
Charlotte Klausen (C)
Marion Mortensen (V)
Jørgen Lastein (V)

 

Udvalget for skoler og børn:

Claus Kulmbach (V) - formand
Knud Peter Wad (C)
Henning Aaskov (V)
Klaus Kildemand (A)
Elin Winther (A)
Henny Schøler (V)
Anker Ulsdal (F)

 

Udvalget for social og ældre:

Bodil Staal (A) - formand
Henny Schøler (V)
Marion Mortensen (V)
Charlotte Klausen (C)
Tanja Bachmann Hansen (A)
Peter Fallesen (A)
Martin Boye (I)

 

Udvalget for sundhed, kultur og fritid:

Jørgen Thøgersen (A) - formand
Malene K. Nielsen (V)
Jakob Bech Jensen (C)
Poul Egelykke (V)
Peter Fallesen (A)
Jørgen Lastein (V)
Martin Boye (I)

 

Udvalget for arbejdsmarked og integration:

Frank Schmidt-Hansen (C) - formand
Niels Therkildsen (A)
Marie Ebsen (A)
Anni Grimm (O)
Henning Aaskov (V)
Morten Thorøe (V)
Jakob Borgensgård (Ø)

 

 

Onsdag klokken 16 ringede Egon Fræhr (V) med klokken i byrådssalen i Brørup. Det var tegn på, at det nye byråd var samlet for at gøre klar til den kommende byrådsperiode, der strækker sig fra 2018-2021.

Mange satte sig hjemmevant i en stol, mens der for andre var tale om en helt ny fornemmelse. Pludselig er de med til at beslutte, hvordan kommunen skal udvikle sig. Efter starten var der valg til de forskellige udvalg.

Det nye byråd består af: 

Socialdemokratiet:
Jørgen Thøgersen, Brørup, Bodil Staal, Holsted, Niels Therkildsen, Gamst, Klaus Kildemand, Askov, Elin Winther, Bække, Peter Fallesen, Vejen, Marie Kjestine Ebsen, Føvling, og Tanja Bachmann Hansen, Jels.

Det Konservative Folkeparti:
Frank Schmidt-Hansen, Rødding, Jakob Bech Jensen, Lintrup, Charlotte Klausen, Hovborg, og Knud Peter Wad, Brørup.

SF:
Anker Ulsdal, Vejen.

Liberal Alliance:
Martin Boye, Københoved.

Dansk Folkeparti:
Anni Grimm, Gesten, og Claus Grimm, Bække.

Venstre:
Egon Fræhr, Brørup, Jørgen Lastein, Jels, Vagn Sørensen, Glejbjerg, Malene K. Nielsen, Vejen, Claus Kulmbach, Føvling, Henny Schøler, Skodborg, Morten Thorøe, Skrave, Henning Aaskov, Holsted, Marion Mortensen, Gesten, og Poul Egelykke, Vejen.

Enhedslisten:
Jakob Borgensgård, Rødding.

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->