Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

En ny folkeskov er på vej i området og er reelt en erstatning for legetøj.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I efteråret 2020 blev det sidste stykke legetøj langet over disken hos Sunset Boulevard.

- I stedet plantes der træer, når gæsterne køber en børnemenu, som skal blive til nye danske folkeskove. 160.000 af dem er allerede sat i jorden, og 10.000 af dem er plantet i Gesten, så beboerne i byen og de fremtidige generationer kan nyde godt af den grønne skov, lyder det i en pressemeddelelse fra firmaet.

- Fastfood-branchen bliver ofte betegnet som en af de største distributører af legetøj. En stor del af legetøjet har kort levetid og ender ofte i skraldespanden, hvilket er en få-og-smid-væk-kultur, som den danske fastfoodkæde ikke længere ønsker at være en del af. I efteråret 2020 besluttede Sunset Boulevard derfor at fjerne alle plastikdimser, papirmøller og andet legetøj fra børnemenuen. I stedet bidrager gæsterne nu til etablering af folkeskove, når de køber en børnemenu i restauranterne. Nu er ikke mindre end 160.000 træer sat i jorden i eller omkring fem danske byer. Det svarer til et samlet areal på ca. 65 fodboldbaner, lyder det videre.

- Vi er stolte af at kunne sige, at alle træerne nu er sat i jorden. Og det gør mig glad, at det er med gæsternes fulde opbakning. Det betyder jo, at gæsterne må undvære legetøjet, når de køber vores børnemenu, men til gengæld er vi alle sammen med til at bidrage til endnu mere grøn skov og gøre en lille forskel i det samfund, vi er en del af, siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard har sammen med Growing Trees Network sat træerne i jorden i Gesten. Træerne skal bidrage til den grønne omstilling og vokse op og blive til ny folkeskov, som fremtidige generationer får glæde af.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->