Bjarne Lastein - folketingskandidat Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Byrådsmedlem Knud Peter Wad (C) reagerer på debatindlægget fra Marion Mortensen (V) om politikernes principfasthed eller mangel på samme:

Han skriver i kommentaren:

 

Marion Mortensen mener, at Venstre ikke er principfaste.

Det er helt okay med mig.

Men at mene, at borgene i Vejen kommune skal finansiere en rundkørsel ved Kærvej/Esbjergvej uden først at undersøge, om pengene er bedre brugt andre steder, er ikke en ordentlig forvaltning af skattekronerne!

Pengene kun kan bruges en gang, og større investeringer tages op til budgetforhandlingerne. Her kan vi vurdere, hvor vi får mest trafiksikkerhed for pengene og ikke træffer beslutninger på Venstres mavefornemmelser eller personlige ønsker, blot fordi der viser sig at være lidt penge i kassen.

Er alle enige om, at der skal laves en rundkørsel ved Kærvej?

Det må stå for Marions egen mening at postulere det.

Det er sund fornuft at få forskellige scenarier belyst, så vi kan sætte ind med trafiksikkerhedsforanstaltninger der, hvor det giver mest værdi.

Derfor stemte jeg imod en rundkørsel.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at bruge pengene med sund fornuft til gavn for borgerne og ikke bruge borgernes skattekroner på feel good- projekter.

(Foto: Privatfoto)

 

Kommentaren fra Knud Peter Wad kommer på baggrund af debatindlægget fra Marion Mortensen:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat/4912-principfast-eller

 

 

Byrådsmedlem for Venstre, Marion Mortensen, Gesten, undrer sig over byrådskollegers principfasthed eller det modsatte i sager omkring rundkørsel og accept til idrætshal om låneoptagelse.

I et debatindlæg skriver hun:


»Den danske ordbog fortolker ordet »princip« således:
»Grundlæggende regel eller norm, som nogen bevidst følger med hensyn til holdning eller adfærd i konkrete sammenhænge«.

På online-byrådsmødet tirsdag 9. marts 2021 var principper eller mangel på samme i fokus.

Et flertal af byrådets politikere havde »princip« som begrundelse for at gå imod forslaget om at bruge et overskydende beløb fra udvidelsen af Kærvej ved Brørup til at få lavet en rundkørsel i krydset Kærvej/Esbjergvej. Principielt skal overskuddet retur til fælleskassen. Anlægsønsket kan derefter at komme med i et nyt budgetår, hvis byrådet beslutter det.

I Venstre ønskede vi at få den rundkørsel lavet nu, som alle i øvrigt er enige om skal laves (engang).

Der er allerede gang i maskiner og ekspropriationer, men der mangler et mindre beløb for at fuldføre projektet.

I øvrigt er en stor del af det overskydende beløb allerede budgetteret til ombygning af krydset. Hvorfor skal de tilbage i kassen?

Vi kunne spare 350.000-450.000 skattekroner ved at lave rundkørsel sammen med udbygningen af Kærvej. Dermed kun genere trafikanter og jordejere en gang.

På samme byrådsmøde, seks punkter længere nede i dagsordenen, ser de selvsamme politikere, pludselig bort fra deres ellers så principfaste holdninger. Her handlede punktet om et låneoptag, som Rødding Centret ønskede at få byrådets accept på. I byrådet har vi et »princip« om, at hallerne ikke skal gældsætte sig? Hele byrådet accepterede pudsigt nok låneoptaget.

Det er godt med principper, men nogle gange skal man også lade fornuften råde og se på, hvad der sker i den virkelige verden.

I Venstre har vi selvfølgelig også vores principper, men de står ikke over alt andet. Vi forholder os pragmatisk, økonomisk ansvarligt og realistisk til, hver enkelt sag, der behandles i byrådet.«

(Foto: PR-foto)

 

Er det rimeligt, at der gøres forskel på skolerne, om de er kommunale eller private. 

Det spørgsmål stiller folketingsmedlem Anni Matthiesen, (V), medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, i et debatindlæg, hvor hun skriver:

Find nu en løsning, som dækker alle skoler!

Helt skørt, at regeringen nu kører deres ideologiske korstog mod de frie skoler ind på Corona-banen!

Mens kommunerne har fået ansvaret for at sikre, at både lærere, pædagoger og andre ansatte i landets folkeskoler kan blive testet for Corona-virus mindst to gange om ugen – ja så må de frie skoler selv klare opgaven. Det betyder, at på f.eks. Rødding Friskole og Gjerndrup Friskole må man selv i gang med at finde løsninger.

Det er endnu et eksempel på en urimelig forskelsbehandling mellem det offentlige og det private.

Strategien er ikke fair, hvis friskolernes ansatte skal teste deres egne kolleger, som det nok for de fleste kan virke temmelig grænseoverskridende.

Tænk hvad der ikke kan komme af historier efterfølgende, hvis der opstår fejl under podningen. Og for den sags skyld kan jeg allerede nu se overskrifterne, hvis der opstår smitteudbrud på nogle af de frie skoler.

Hvem har så ansvaret?

Nu må regeringen komme på banen og rette op på dette makværk.

Medarbejderne bør stilles ens på alle typer af skoler. For når alt kommer til alt er det jo vigtigst, at vi bekæmper corona og undgår smittespredning!

 

  

 

 

Anni Matthiesen (V) - lokalt folketingsmedlem - glæder sig over, at der er kommet en afgørelse i sagen om aflivningen af minkene.

 

I et debatindlæg skriver hun følgende:


»Efter tre måneders kamp med regeringen får minkavlerne endelig afklaring og dermed inden længe også endelig vished om deres økonomiske fremtidige situation.

Venstre har forhandlet en god aftale om erstatning til minkavlerne på plads.

Og Venstre og LA var de eneste to blå partier, som ikke gav op, men blev ved og ved.

Det kan minkavlerne forhåbentlig også se i den endelige aftaletekst.

Havde det ikke været for Venstre, ville rigtig mange af landets minkavlere være blevet efterladt med en kæmpe stor gæld og mange endt med at gå konkurs. Det lagde regeringen op til i deres udspil, og hvis ikke Venstres kæmpere havde bidt sig fast i forhandlingsbordet og brugt masser af timer og møder på at forhandle – ja så havde fremtiden for minkavlerne set meget skidt ud.

Der er visse ting, som jeg har brug for at understrege – nu hvor aftalen er på plads, og hvor nogen måske syntes, at der er nogle minkavlere, som får alt for stor en erstatning:

• Det var den socialdemokratiske regering, der handlede ulovligt og grundlovsstridigt, da landets statsminister Mette Frederiksen (A) på et pressemøde gav en instruks om, at alle mink skulle aflives – også avlsdyrene.
• Denne instruks blev givet trods det, at WHO, forskere og sundhedseksperter understregede, at dette ikke var deres anbefaling.
• Det er alene den socialdemokratiske regering, som har ansvaret for, at der nu skal bruges 19 mia. kroner af skatteborgernes penge til at dække omkostningerne. Beslutningen om at lukke dansk minkavl var nemlig ene og alene regeringens.

Minksagen vil nu blive undersøgt til bunds.

Det skylder vi den danske befolkning og ikke mindst de danske minkavlere.«

 

mink 20 01 

 

Det lokale folketingsmedlem, Troels Ravn (S) er glad for, at en aftale om erstatning til minkavlerne endelig er på plads.

Han skriver i et debatindlæg følgende:


»Der er her til aften, mandag, indgået en bred politisk aftale, som sikrer erstatning til minkavlere og følgeerhverv i Danmark. Og det er jeg rigtig glad for. Det har været et langstrakt og kompliceret forløb, hvor opgaven har været at finde det rigtige, fair og ordentlige niveau for en erstatning til minkavlerne. Og jeg mener, at opgaven er lykkedes - og samtidig er det positivt, at der står et stort og bredt flertal bag aftalen.

Jeg har i mit politiske arbejde gennem adskillige år haft kontakt til minkbranchen og minkavlerne.

Selv om jeg ikke er i tvivl om, at beslutningen om at aflive minkene var den rigtige - set i lyset af smittespredningen og risikovurderingen i forhold til covid-19 og sundhed for mennesker, så har det med den manglende lovhjemmel og lange forhandlinger om erstatning været et svært og hårdt forløb. Ikke mindst for minkavlerne, som har været ufatteligt hårdt ramt.

Jeg har under hele forløbet haft kontakt med lokale minkavlere. Jeg ved, hvor hårdt det har været, og nu håber jeg, at erstatningen hurtigt kan komme til udbetaling, at minkavlerne trods alt kan føle sig ordentlig behandlet og kan komme videre.

Med i aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det er en aftale til mange milliarder, som giver minkavlere og følgeerhverv en fuldstændig erstatning, og som dermed kan give minkbranchen mere ro og vished om fremtiden.

Aftalen består både af en direkte erstatning til minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv, som ikke kan omstille deres produktion. Samtidig består aftalen også af en særlig omstillingsindsats, som bl.a. kan hjælpe medarbejderne videre i nye job og dermed understøtte udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der er særligt berørt.

Den direkte erstatning til minkavlerne forventes at udgøre mellem 10,9–11,9 mia. kroner. Det eksakte beløb varierer, da hver enkelt minkavlers sag skal vurderes individuelt. Erstatningen skal også ses i lyset af, at minkavlerne skønnes at have gæld for omkring 8,6 mia. kr.

Hertil kommer en erstatning på mellem 3,1 - 4,1 mia. kroner til følgeerhverv, der er direkte afhængige af minkavlernes forretning samt en omstillingspulje. Herudover kommer 1,6–2,8 mia. kroner, som er udgifter til nedrivning af anlæg mv.

Alle aftalepartier er enige om, at udbetaling af erstatningsbeløb skal ske hurtigst muligt.

Alt i alt mener jeg, at det er en god aftale, der sikrer en fuldstændig og fair erstatning til minkerhvervet.

Derudover er der også tænkt økologi og skovrejsning ind i aftalen.«

 

mink 20 01

 

 

Julegudstjeneste eller….?

Sådan lyder overskriften i et debatindlæg fra Henning Knudsen, der er medlem af menighedsrådet i Askov. Videre skriver han:

 

Julen er sammen med påsken den danske folkekirkes to største og mest travle højtider. Om få dage kimer klokkerne landet over ind til juleaftensgudstjeneste. Traditionen skal holdes i hævd, mener kirkens minister sammen med landets biskopper.

Man hævder stædigt, sikkerheden er i orden, så længe sundhedsmyndighedernes forskrifter holdes.

Viser indtil flere historier imidlertid ikke, at på trods heraf, så er det gået galt i flere kirker landet over?

Virker det ikke skræmmende, at to tredjedele  af en menighed til julesalmesang, inklusive præsten, er blevet smittet på trods af alle forholdsreglers overholdelse?

Er det her for varm en kartoffel for ministeren?

En politisk sag, hvor socialdemokratiet ikke - oven på en alvorlig minksag - skal risikere igen af få blå blok på nakken. En sag hvor kirke- og kulturministeren ikke igen skal bringe sig selv i negativ fokus i medierne.

Nu fortæller ministeren, at hun vil holde sig hjemme den 24. og undgå kirken, fordi hun har udsatte medlemmer i familien! Virker det seriøst over for de kirkelige ansatte, der i stor stil lufter bekymring for deres jobs udførelse?

Det er jo enhver frit at fravælge kirken, dog ikke for de ansatte!

Kirkeministeren imødekommer de ansattes bekymring ved at begrænse gudstjenesterne til højst 50 minutters længde samt færre salmer og nynnen i stedet for sang!

Går vi ikke i kirke juleaften for netop at synge med på julens kendte og dejlige salmer?

Endelig skal rengøring og udluftning ikke glemmes. (Næppe raketvidenskab!)

Biskoppernes stædige fastholdelse giver hos mig ikke den store respekt.

Hvor er deres ansvarsfølelse for deres ansatte, og hvor er deres vilje til at udvise samfundssind (årets ord)?

I påsken, da landet var lukket ned og kirkerne med, udtalte Københavns biskop:

- Ved nærmere eftertanke finder biskopperne ikke, at kirken bør have særbehandling i forhold til samfundet, som kirken er en del af. Derfor må vi i år fejre påsken på anden vis: Sammen – men hver for sig.

Når biskoppen, som jeg eller beundrer for hans store åbenhed over for sociale problemstillinger, så nu, hvor smittetrykket i bl.a. københavnsområdet presser det lokale sundhedssystem, stædigt fastholder mindst én julegudstjeneste, giver de fine ord fra dengang så nogen mening?

Mener vi seriøst, det kirkelige fællesskab vil lide skade ved, at vi ikke denne jul kan mødes i kirken?

Med udgangspunkt i det nuværende alvorlige smittetryk, de udstukne generelle coronarestriktioner i Danmark og ikke mindst de ansattes sikkerhed, mener jeg ikke, det er hverken sundhedsmæssigt eller etisk forsvarligt at afholde hverken én, to eller tre gudstjenester i kirken den 24. december.

Med fordel kunne man udsende en virtuel juleandagt udelukkende med kirkens personale.

 

Annonce migogvejen LLN Press Troldestudiet

 

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->